Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE. 31 1
Norcl for Skauvikneset gaar fra Bindalsfjorden Ursfjorden i
nordostlig retning. Bindalsfjorden er ren og dyb; kun langs
kysterne er der enkelte skjær og grunde. Dybden er betydelig,
saaledes midtfjords mellem Solstad og Kvaløen 720 m., nord for
Skauvikneset 400 m., mellem Fiskerosen og Stavøen 400 m.,
mellem Øksningens vestende og odden Kraaka paa fastlandet i
øst 620 m. Dybden af den søndre arm mellem Øksningen og
fastlandet gaar til vel 400 m.
Langs kysten fra Solstad kirke til Hareodden er der temmelig
udgrundt. Ved Rødskjær er det dog dybt helt til land, og
her er dampskibsanløbssted for lokalbaadene. Havn er der ikke
paa vestsiden af Skauvikneset; og det er vanskeligt at lande; i
paalandsvind neppe muligt. Paa østsiden af Skauvikneset er havn,
i Klampviken og ved Bøitvold.
Mjøsundet mellem Byggø og Imø er kun 3 m. dybt.
Kraaksundet mellem Imøen og fastlandet er 11 m. dybt i
midtre strøg, i udløbet 200 m. dybt. Kysten fra Kraaksundet
til Reppen er steil og utilgjængelig. Kysterne af Øksningen har
ingen havne. Syd for Øksninggaardene er der nogle smaaskjær,
mellem hvilke der er grundt.
Bindalsfjordens arni Sørfjorden er 21 km. lang. Den
begynder ud for Aaen og gaar vestsydvestlig syd for Hornfjeldene,
Heilhornet, og ender i Simlébotn, der ved et 900 m. bredt eid
skilles fra Aarsetfjordens bund. Fjorden er ved mundingen
mellem indløbet til Aaen og Hildringsaunet 2.7 km. bred, smalner
senere af og er ved Alsli kun 400 m. bred. Længer inde er
bredden mellem 1 km. og nogle hundrede meter. Den er
temmelig ren og dyb, dog er dybden ikke nogensteds stort mere end
100 m. Ved mundingen nær vestre land ligger Hjartøen. Længere
inde er der nogle smaaøer og skjær. I fjorden falder fjeldene
de fleste steder steilt ned mod kysterne.
Gjennem Simlestrømmen kommer man op i Simlébotn, der gaar
vestover mod gaarden Simle og er 3 km. lang. Skiftet i Simle»
strømmen er lidt senere end udenfor. Mod strømmen kan der
ikke roes. Med strømmen kan man med baad gaa ud og ind,
naar man er kjendt. Der ligger 2 tørskjær midt i Simlestrømmen;
renden gaar mellem skjærene og søndre land, men der stikker
et snag ud fra odden, saa renden gaar i en bøining. Den er
kun 2 m. dyb og 2 m. bred. Smaafartøier er af og til inde i
botn og laster trælast; de bør benytte høivande.
Som før nævnt trækkes baade ofte over fra Sørfjorden til
Kjella, over Kjelleidet, gjennem Kjellvatn, 1.5 m. o. h.
Fra midtre del af Sørfjorden gaar sydover en arm, der kaldes
Kollbotn, 8 km. lang. Ind til denne fører Kollstrommen. I den
ytre eller nedre strom, straks ovenfor pladsen Ytre Strømmen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
