Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
31 1
i sydøst og Brønnø herreds øer i nordvest. Den fortsætter ind
i fastlandet med en række bugter og viker, som Skilbotn og
Ur-stadviken og Trælvikosen. Torgfjorden staar videre gjennem en
række af sunde i forbindelse med Tilremfjorden. I)et vigtigste af
disse sunde er Brønnøsundet. Brønnøsundet er temmelig smalt,
men man kan ankre hvorsomhelst opigjennem hele sundet paa
6—12 m. vand. Torgfjordens dybde er i den søndre del 200 m.,
østlig for Torget 177 m., men længst inde sydlig for Horsøen er
dybden 219 m.
I Bronnø herreds øer gaar ind en hel del fjorde, og sunde
adskiller øerne, de fleste har længderetning mod sydsydvest, som
ogsaa er den retning, hvori lagene paa disse øer stryger.
Fjorde, som gaar ind i Torghattens ø, er Vestvaagen med
retning mod nordnordøst fra havet, og den er ved et kort eid
adskilt fra fjorden Skulstøen, der har retning mod sydsydvest, og
som er forbundet med havet ved en stor strom, Storstrømmen.
Toftsundet kaldes sundet paa sydostsiden af øen Sauren ; den
fører op til Tilremfjorden. Tilremfjorden har retning mod
nordnordøst og gaar med en bredde paa 3—4 km. mellem Bronnø
herreds øer og fastlandet.
Velfjorden danner paa en strækning grændsen mellem Brønnø
herred og Tjøtta og Velfjorden herreder; den er senere omtalt
under Velfjorden herred.
Som regel er kysterne i Brønnø herred ikke bratte, saa det
gaar an at komme iland. Derimod lægger den lange udfjære
ofte hindringer iveien, og havet staar lige paa de ytre øer og
holmer og gjør det vankeligt at lande her, hvor kysten er aaben.
Mellem Onsteinens holmer og skjær, mellem Varholmen og
Torgneslandet, gjennem Uttorgværets sunde og løb, i Toftsundet,
men især i Brønnøsundet gaar der jevnlig stærk strøm. I
Brønnøsundet er den til ikke liden hinder for den livlige færdsel af
seilskibe og dampskibe. De større dampskibe gaar derfor i regelen
gjennem Toftsundet.
Fjorde i Vega herred. Syd for Vega herreds øer ligger den før
nævnte Vegafjord, og paa østsiden den store fjordstrækning, der mod
nord gaar over i Tjottafjord og Stokkefjord. Mudværkaasen kaldes
den fjordstrækning, som med nordnordøstlig retning gaar paa
vestsiden af Mudvær; den fortsætter nordover mellem Vega og Sola.
Naar undtages yttersiden af Skj ærvær og Nord vær, er kysterne
i Vega herred ingen steder saa bratte, at det ikke gaar an at
komme iland. Men der er ofte en lang utfjære, saaledes paa
sydsiden af Vega, paa nordsiden af øen mellem Gulsvaagsjøen og
Roland, i Slibraken, enkelte steder i Hysvær og flere steder, saa
utfjære gjør det vanskeligt at lande. Der er derhos oftest
vanskeligt at lande paa de ytterste holmer og øer, hvor havet staar paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
