- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
688

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

titiO

NOKDLANDS AMT.

javrre og Kiebnejavrre, hvorhen samme skog i øst strækker sig;
videre birkeskogen i Aivosvuobne, fra syd til nord 1/s mil lang,
alene til nytte for finnerne.

I Rorstad sogn i Foldenfjord, i dette og det derunder liggende
Kjerringa annekssogn, er paa det faste land nogen skog af hvert
slags; særdeles er øst for Foldenfjord skog nær ved Nævelfjord.
omkring Grovatn, i Gjerdalen øst for Kobvatn og ved Storskogelv,
øst for Nordfjord, fremdeles ved Rorvatn. Ovre Andkilvatn, ved
Sør-fjord i Leirfjord, ved Bonnaavatn, ved Sildkopen og Morkesvikvøtn.

Af disse opregnede skoge er den ved Storskogelven en af de
ligeste, som kommer til nytte. Den i Gjerdalen er vel mægtig
og endnu urørt af bønderne, men det kommer deraf, at en stor
fos i Gjerdalselven hindrer tømmerets flødning, og følgelig
bøndernes hugst i samme Gjerdals skog. Disse skoge anvendes nu
ikke af bønderne til jægtebygning eller sagbrug, men alene til
husenes og gaardenes vedligeholdelse samt til brændeved; de vil
og af indbyggerne regnes particulierement at tilligge gaardene,
helst de svenske østflnner har villet tilegne sig landstrækningen
næsten paa 1 mil nær fjordene, saa at bønderne mellem denne
bygd eller fjordbundene og de svenske finners fjeldleier, i et saa
smalt stykke land, ei har kunnet sætte nogen kongens ålmenning.
Men da nu ved eftergranskning og vidners eksamination er funden
grændselimiten at være længer fra fjordbotn i øst, saa vil og den
landstrækning indtil grændsen, som de svenske finner sig have
tilegnet, blive kongens ålmenning, følgelig: den birkeskog til
grændselimiten ved Pitajavrre, den om Verrivatn og Vasteinvatn,
ligesom den efter Luliedneelv kommer til at ligge i kongens
ålmenning, hvilken birkeskog saa nær grændsen dog kun for
finnerne vil blive til nytte, thi bønderne kan ei naa didhen og føre
sin brændeved derfra.

I Steigen præstegjeld i Salten fogderi er paa øerne næsten ingen
skog. I Ledingen annekssogn ved sjøkanten paa det faste land ved
bunden af Leinesfjorden er noget furuskog, men kun til husbehov.

I Steigen og Hammerø sogne paa det faste land, nemlig paa
begge sider af Rotangsfjorden, ligesaa paa Lundøen er nogen smaa
furu og birk, men alene til egen fornødenhed.

Paa Engeløen inde i Rotangsfjorden er lidt smaa birk,
gaardene tilhørende.

Den eneste og bedste furuskog er i Hammerø sogn kongens
ålmenning ovenfor Sagfjorden i Rotangsfjordbotn, som strækker
sig mest østlig, saa langt som de 7 beskrevne vande rækker,
nemlig vel 3 mil i længden paa begge sider af vandene, men
kun lU mil mer og mindre paa hver side bred. Af denne kongens
ålmenning har bønderne, siden deres skog er blevet udarmet, for
nogen tid siden begyndt at hugge til baades og huses bygning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0708.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free