Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
748
NORDLANDS AMT.
der betaltes, som nævnt, tiende af kobbeveide. Dyrets spæk og
kjød hørte til de almindelige retter; i middelalderen fandtes det
paa den engelske konges bord. I Norge brugtes det meget
almindelig ikke alene i middelalderen, men lige ned til den
allersidste tid. Men smagen har forandret sig, saa at det nu kun
ansees som simpel kost.
Paa Petter Dass s tid maa sælkjød, særlig af unge sæl, dem
han kalder amoring, have været anseet for en lækkerbisken, thi
det heder:
«Man krænged ham Hurten, slog Spækket i Salt,
(»g Kjortet opaad de meel Stuv og med alt,
Man saa dennem engang ei svede.
Men Spækket blev solgt til Oværingen bort.
Som gave for Pundet u-pluten en Ort,
Der handledes rede mod rede.
De ladde strax atter og ramte ret just
Ameringens Skolt med en tindrende Past,
Jeg mener hin aarsgammel Unge.
Vi bod vore Grander til Gjest der oppaa;
Den spækrund’ Amoring befaldt dennem saa,
De slikked baad’ Finger og Tunge.»
De sæler, som forekommer, er:
Fjordsælen eller den almindelige sælhund, stenkobben (phoc.a
vitu-lina) er ikke sjelden. I mængde forekommer den ved Røst, paa øer
og skjær udenfor Flakstade, udenfor Borgevær og paa Andøen. Det
har hændt paa Kost, at en sælhund blev kroket under pilking
efter torsk paa 10—12 favnes dybde.
I Lofoten har der til forskjellige tider været en mængde
sten-kobhe, men den har ikke gjort skade paa fiskerierne. Ved Mebøvær
nordligst paa Helgeland dreves i begyndelsen af det 19de aarhundrede
kobbefangst paa de ytterste holmer og skjær. Det var stenkobbe
og en og anden havert, som fangedes der. Naar kobben ynglede,
reiste beboerne af Melo, som havde eneret til fangsten der, ud
til holmerne og slog og skjod kobbe i saadan mængde, at en
otringsbaad kunde blive lastet, hver gang man var derude paa
fangst. Men heller ikke der ansaaes den som skadelig for fiskeriet.
Ringsælen eller snadden (phora foetida) folger lodden og silden.
Fjordsælen og ringsælen kan kaldes ferskvandssæler, men de trives
lige godt ogsaa i saltvand, i fjorde og elve. De er skadelig for
laksefisket og for de laksartede fiske i almindelighed, men ikke
for havfisket.
I 1903 var snadden eller ringsælen almindelig i Vestfjorden.
Paa Værø og Røst var i 1903 snadden talrig.
Ringsælen forekommer af og til blandt de kobbeskind, man
ser opover Helgeland; i 1903 var den talrigere end ellers.
Russekobben, kobben» (phoca groenlandica) er ogsaa kaldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
