- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
3

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKERIER.

3

Gjennemsnitsudbyttet af alle Nordlands fiskerier har været:

I 1901—1905 .... Kr. 8369 000

- 1896—1900 .... » 7 909000

- 1891—1895 .... » 10092000

- 1886—1890 .... » 9560000

- 1881—1885 .... » 10 792000

- 1876—1880 .... » 11 430 000

I gjennemsnit fiskedes i Nordland efter værdi i femaaret
1886—90 46.0 pct. af den fisk, som fiskedes i landet, i 1891 —
95 42.6 pct., i 1895—1900 32.6 pct. og i 1901—1905 29.0 pct.

Skreifisket, som foregaar fra slutningen af januar til nd i
april, er det fiske, som fra alders tid har givet det største
udbytte, og især er det skreifisket i Lofoten, det saakaldte
Lofotfiske, som er særlig berømt, og som har været drevet aarvist saa
langt tilbage, som de historiske efterretninger naar, og sikkerlig
endnu længer tilbage.

Skreifisket og særlig Lofotfisket har fra gammel tid været
anseet for hovednæringsveien i Nordland, som Petter Dass synger:

Hvad haver vi andet, lier bygger og bor,

End soge vor Fode med Angel og Snor
Og pløie de Bolger hin’ gromme?

Og skulde du, Herre, forkorte din Hand

Og stænge Skrei Torsken og Fisken fra Land,
Da lagdes vi hastelig ode.

I nogen grad har dette forandret sig, idet de andre
næringsveie og andre fiskerier har taget opsving i Nordland, om end
skreifisket er og vistnok bliver en hovednæringsvei.

Sommer- og ho st fiskerierne omfatter fiskerier efter sei, kveite,
lange, brosme, torsk, ner, hyse, steinbit m. v.

Det er i virkeligheden en hel række af fiskerier efter
fiskenes art og efter redskaberne og tillige efter de steder, hvor de
drives, fra hjemmefiske til havfiske.

Sommer- og høstfisket giver efter skreifisket som regel det
største udbytte, men af og til gaar silden inc! i slige mængder
paa Nordlandskysten, at værdindbyttet af sildefisket er større
end værdindbyttet af sommer- og høstfisket.

Sildefiskerierne omfatter fedsildfisket, som er det vigtigste og
foregaar fra midt om sommeren til langt ud paa høsten.
Saakaldt storsild fiskedes tidligere i en række af aar i mængde.
Smaasildfisket er ogsaa vigtigt, da masser af smaasild brages
som agn.

Sammenlignet med de her nævnte store fiskerier er
udbyttet af laksefisket og sjøørretfisket forholdsvis lidet, skjønt dette i
somme egne giver godt ndbytte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free