- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
51

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKERIER.

51

I Lofoten skjelnes mellem Øst- og Vestlofoten, idet. man
regner til Vestlofoten strækningen vestenfor Gimsøstrommen.
Hovedfisket falder nogle aar for Henningsvær og Stamsund, andre
for Hopen og Moskenesværene. Fiskerne har i det hele ulyst til
at ro vestenfor Urebjerget, da havet her er mere aabent. De
indelukkede farvande som Østnesfjorden og Raftsundet over en
særegen tiltrækningskraft, thi her er udroren kort, og naar fisket
slaar til i Østnesfjorden, bliver det i regelen betydeligt. I de
senere aar har fisket været daarligt i Østlofoten.

Skjønt fisket ved Lofoten er aarvist, veksler fisken i mængde
og fedhed. Man mente ialfald for, at naar fisken er begyndt
at blive fed, bliver den det følgende aar federe, men hvis fedmen
et aar begynder at aftage, aftager den ogsaa det følgende aar.
Man antog før 7 aar med tiltagende og 7 aar med aftagende
fedme efter amtmand Blom.

Selv om denne theori er fremkommet paa grundlag om de
7 fede og 7 magre aar, som det fortælles om fra Ægypten i
bibelhistorien, saa synes det efter tallene at A-ære saa, at der fra
aar til andet ikke er voldsomme sprang i leverholdigheden i
modsatte retninger; leverholdigheden tager til i nogle aar paa rad og
tager af i nogle aar paa rad.

Agnforbruget spiller en væsentlig rolle ved linebruget. Til
agn anvendes fersk sild og lodde, samt til daglinebruget saltet
skjæl. Priserne paa ferskt agn holder sig ofte høie; for lodde kan
saaledes betales op til 20 kr. pr. kasse paa ca. 70 liter, og der
kan være baade, hvis agnregning lober op til 140 kr. pr. mand.
Den samlede agnudgift ansattes i 1905 til 690 000 kr. eller
gjennemsnitlig omkring 60 kr. pr. linefisker. Saltet sild er ogsaa
anvendt og ofte blæksprut. 1 hl. blæksprut har som agn samme
værdi som 2 hl. sild.

Agntilførselen har udviklet sig. Indtil 1883 var sild næsten
det eneste ferske agn i Lofoten, og lodde brugtes ikke. I 1883
var der stor agnmangel; samtidig indtraf der et rigt loddeindsig
for Senjen, og der gjordes et forsøg med lodde som agn. Trods
den store agnmangel var det dengang vanskeligt at faa solgt
lodde, men snart fik man stor fangst paa lodde, og senere er
lodde brugt som agn ogsaa i Lofoten. Sild og lodde har faaet
stor betydning for agntrafiken og for skreifisket.

I 1868 anskaffedes den første agndamper. I begyndelsen af
90-aarene var der omtrent 30 smaadampskibe beskjæftigede med
at bringe fersk sild eller lodde til Lofotfisket.

I marts maaned alene fiskes i regelen mere end i de andre
maaneder tilsammen, men i nogle aar falder hovedfisket noget
senere, hvis det er daarligt veir i marts.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free