Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
83
at drive linefiske paa de ydre fiskebanker for Senjen og Malangen.
Fra 1897 anvendes fiskedampere mere almindelig under
skreifisket, og herunder er skreifiskefelterue blevne betydelig udvidede.
Det første forsøg paa bankfiske fra skøite med baade udfor
Langenes i Vesteraalen mislykkedes. Strømmen tillod ikke at
drive denslags fiske med baade fra større fartøier. Skibet lagdes
for varp, og fisket dreves fra baad med smækre liner, og man
tabte en mængde redskaber. Der maa her bruges særlig solide
liner, som trækkes fra skibet.
I aaret 1897 blev der med den første fiskedamper
«Skolpen» i Vesteraalen drevet bankfiske paa samme maade som fra
Aalesund med nogenlunde tilfredsstillende resultat.
Omtrent samtidig begyndte skøiter fra Steigen, fra Salten,
Helgeland og Aalesund at drive bankfiske for Røst; det viste
sig lønnende, og efter ganske faa aar begyndte bankfiske med
dampbaade.
I 1898 begyndte et firma i Grimsby en forretning for
bankfiske i Nordland og Tromsø med sæde i Harstad. Der
anvendtes 3 dampbaade, flere engelske kuttere, en større lægter som
islager, og der sattes et par «carriers» i rute paa England med
fisken. Efter et par aars forsøg maatte foretagendet opgives med
betydelige tab.
Sidst i 90-aarene har nogle dampbaade fra Lofoten og fra
Harstad forsøgt paa bankerne udenfor Lofoten og Vesteraalen.
I 1901 anskaffedes i Melbu i Vesteraalen de første to
fiskedam-pere, som har drevet bankfiske om vaaren og sommeren udenfor
Røst, Lofoten og Trænen; senere har flere og flere sluttet sig til,
og dette fiske er nu i udvikling.
Redskaber. I ældre tider benyttedes kun haandsnøret
under skreifisket. Det gamle haandsnøre bruges tildels ogsaa
nu, men mest. liner, storgarn og smaagarn. Ogsaa synkenot er
anvendt, men er for tiden ikke tilladt anvendt efter
vedtægterne.
Haandsnøret et billigt og simpelt og bestaar af line, lod og
fortørn med krog. Linen er af forskjellig tykkelse og længde,
efter dybden og den fisk, som skal fanges.
Snøret benævnes haandsnøre, juksaangsnore, dybsagnsnøre og
pilkesnøre.
Dybsagnsfiskerne farer om i sine smaa baade, prøvende
overalt, indtil de finder en god plads, hvor da flere samler sig. Det
er det besværligste fiske, men ofte det mest lønnende, da
udgifterne til udrustning er smaa.
Fisket med snøre, dybsagn, foregaar med seksringer eller
færinger med 2—3 mand; oftest fisker snorefiskerne nærmere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
