- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
157

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BERGVÆRKSDRIFT OG STENBRYDNING.

1 5 L

paa begge sider af Ofotfjord i Evenes og flere steder, og lignende
forekomster optræder ogsaa i Ibbestad og Salangen.

Jernmalmen synes at optræde i forskjellige, nogenlunde nær
hverandre liggende lag i den midtre og ovre del af
glimmerskifer-marmorformationen; overalt ligger malmen i leier i eller nær
mægtige kalksten- eller dolomitlag. Malmen selv er ofte lagdelt
og veksler ofte med glimmerskifer.

Mellem malmlagene og glimmerskiferlagene er der oftest en
skarp grændse.

Den nordlandske lagdelte jernmalm i leier har almindelig
noksaa lang udstrækning, og ofte er der flere forekomster inden
et og samme felt; mægtigheden er nu og da stor, i regelen er
jerngehalten lav, 35—40 pct. jern, undertiden 40—45, sjeldnere
45—55 pct. Fosforgehalten er ofte 0.15—0.20 pct., i regelen
eider lidet svovl og ikke titan. Kvarts og gjerne noget epidot,
hornblende og granat ledsager malmen. Mangangehalten er paa
de fleste steder lav (0.1—0.5 pct.), andre steder er mangangehalten
større, 3 til 5 pct., nu og da op til 8-—4 2 pct. Jernglands
er hyppigere end magnetjernsten; enkelte forekomster fører
jernglands med lidet magnetjernsten, andre magnetjernsten næsten
udeu jernglands; oftest er det jernglands med endel magnetit.

Jernglandsen er ofte jernglimmer, og malmen bliver da
jern-glimmerskifer.

Paa faa steder vil man ved haandskeidniug kunne sortere
ud malm med 50 pct. jern, men i regelen er jernertsen blandet
med kvarts, epidot, granat o.s.v., saa haandskeidning, op til hoi
jerngehalt, lader sig i regelen ikke udføre; de fleste leier holder
gjennemsnitlig omkring 38 pct. jern. Ved sortering kan man
faa malmen op til 42—45 pct.

Ved Fuglstrand og i Dolstadaasen (Vefsen) er malmen
opblandet med granat, epidot og hornblende.

Jernmalmen ved Næverhaugen i Skjerstad og Dunderland i
Mo i Ranen var gjenstand for nogen bearbeidelse i 1891,
Orm-liens og Fuglviks jernmalm i Mo i 1892, Dunderlands atter i
1893, Fuglestrands i Hemnes og Dolstads i Vefsen i 1894, Tomma
og Seljeliens i Ranen i 1895. Der er desuden anmeldt mange
steder, som i Efjorden i Beieren.

Driften paa de mange blottede og meget omtalte
jernforekomster har udenfor Dunderland været ubetydelige. De færreste
eiere indsender beretning om, hvad der er gjort for at
undersøge. Egentlig bergværksdrift har ikke fundet sted undtagen
ved Dunderland Iron Ore Company’s anvisninger i Ranen.
Anlæggene og de forberedende arbeider i jernmalmfelterne her
forudsætter en produktion af mindst 5 000 tons i døgnet, naar
anlæggene er færdige. Knuseværket og separationsværket er prøvet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free