Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
281
At eg kjaure Mærra forderva.
Som Grannen nu haur, eg skandera si Mær,
Og darme saa blei han ildherskjen og tvær
Og slo saa mi Kvæin udi Stykja;
Men nu vil eg vitja, min kjere Land-Drot.
Om eg hor at taka den Skaen for godt,
Og sei meg, kva I nu mon tykja.
Eg meine saa: lie han skandera mi Kvæn,
Saa lioig eg ei Flæra i Oikjen igjen,
Og darme saa maa da saa drages. —
Sprogproven med ord som forkværva og udtryk som bør at
taka er neppe fuldt korrekt. Sproget i proven er øiensynlig
paavirket af skriftsproget, enten dette nu skyldes forfatteren eller
sproget allerede dengang var blandet.
Troll’e i Skjerven.
(Fra Vefsen efter Ivar Aasen.)
Naar ein gaar upp-ette fraa Prestgar’æ i Vefsn, so kjem ein
aat ei Olv1, so di kalla Skjervo; ho æ fælt stor, naar d’ æ
Flauma2, men ann’er Tie æ ho ’kje størr’ ell ein væ3 ho i
Strokj’an4 kvar ein vil. Da va eingaang ein Kvell seint, at Folkj’e
i Prestgar’æ haure5 eit, so snakka upp i Olven, aa da sa’ di
Or’an: Ti’æ æ komen, men Mann’ æ inkje komen6. Ei Stunn
dar ette kom dar ein Mann riand, saa vild aaver Olv’æ. Daa
gjekk Presten ut aa ba han gang inn aa inkje ri’ ut paa Olv’æ
i Myrkre; men Mann’ ha slik ei Hast paa se, at’an vild inkje
heftast. Presten telt’an ifraa8 da, best han kunna, aa tok i
Beisl’e aa vild hall Hesten; men endaa va Mann’ so treisk0 paa
da, at han reist’ sin Veg. Men daa han kom i Olv’æ, vart han
borte, aa da va ingjen, so saag han att sia.
Heming mce skie.
(Fra Vefsen.)
Her va eingong ein mann her inne i Vefsna i gamal ti.
Han heite Heming. Dei fortæle, at han hae eit ski («ein
aannaar»), so va saa laga, at naar’n to dæ paa foten, saa
1Olv for elv. -pl. af Flaum : vandflod, vandets opstigning. 3for vædr
vader. 4bst. pl. af strok, n. 0: strømning eller grundt sted i en aa. sfor
hanrde: hørte. 6Efter opgivende gjøres der forskjel paa komen, f emin. (om
tiden) og kominn, mase. (om manden), hvilket dog synes tvivlsomt; det
förste skulde ellers her hede komæ. 7for ride. 8telt, for telde eller talde;
telja fraa» er at fraraade, ’stivsindet, nboielig.
Et lignende sagn er hjemfæstet til Kviteseid præstegaard i Telemar-
ken Fayes norske sagn). Det findes ogsaa i Skotland og maaske i flere
lande; Walter Scott fortæller det ganske overensstemmende med det her
anførte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
