Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG RENAVL.
365
I skjodet tages forbehold med hensyn til finneskatten, som allerede i
forbindelse med andet jordegods udenfor almenningerne var
afhændet til Jokum Irgens ved kongeskjode af 12te januar 1666; derhos
heder det, at finnerne i almenningerne skal nyde til brugs de pladse
eller strækninger, hvor ingen rydning kan ske, eller hvor ingen
bo-folk nedsætter sig; af skogene skulde de have fornødent brændsel.
Finnerne fra Namdalens grændse til og med Mo herred i
Ranen var hovedsagelig norske undersaatter.
I en del af sommertiden beitede disse norske finner sine
ren paa fjeldet inde ved rigsgrændsen, medens de den øvrige tid
af aaret helst søgte over rigsgrændsen ind i Sverige, hvor de
havde tilhold i de tilstødende svenske Lappmarker. Kun
undtagelsesvis søgte de vinterbeite for sine ren ned mod den norske
kyst og endnu sjeldnere ude paa øerne.
I trakterne omkring Saltenfjorden og nordover til amtets
nordgrændse har et forholdsvis større antal svenske finner i nogle
af de varmeste uger i sommertiden søgt ind paa høifjeldene i
Norge. Renflokkene fra Mo og nordover liar i ældre tid beitet i
Sverige 0111 vinteren.
I den senere tid indtraadte, særlig i Helgeland, den
forandring, at de fleste norske finner overvintrede med renen i
kyst-distrikterne i Norge mere end forhen. Grunden hertil var
vanskeligheder ved 0111 vaaren, naar de skulde flytte fra Sverige, at
faa udskilt sine ren fra de store svenske renhobe. Hertil kom
forbud i Sverige mod den tidligere af finnerne anvendte
fremgangsmaade, i haarde vintre at fælde skog, forat renen kunde
sanke lav eller saakaldt kraakestry af træerne og saaledes
bjerge livet.
En is- eller sneskorpe lægger sig over marken og al
plantevækst, naar der efter tøveir følger kulde 0111 høsten og vinteren.
Renen kan da med sine klover ikke komme til føden. Saadan
isskorpe kaldes flein.
De norske finners flytninger ind i Sverige 0111 vinteren er nu
for en væsentlig del ophørt.
Overfyldning i kystdistrikterne i forbindelse med flein og
andre uheld har indskrænket størrelsen af de norske renflokke.
Følgen heraf blev, at svenske finner øgede sit antal af ren og
søgte indover den norske grændse, især i Mo i Ranen samt i
Salten, Tysfjorden og Ofoten. Videre var følgen den, at ren, til.
hørende svenske finner og fastboende, uden bevogtning, som løs.
ren, i mængde blev slupne indover den norske grændse i Helge,
land, særlig i Hatfjelddalen.
Renflokkene, som overvintrede paa de ofte for rendriften
uheldige norske kyststrækninger, er gaaet tilgrunde. Andre finner
gjentog dog forsøget med overvintring ved kysten, hvorhen fiske-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
