Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33(5
NORDLANDS AMT.
og Paj ala sogne, men ogsaa til finlandsk omraade. Til dette sidste
fores (1883) aarlig 10000 eller 12 000 ren fra Enontekis sogn paa
beite. I løbet af de senere aar er renernes antal i dette sogn
for-øget. Aarsagen hertil har for en del været den, at finner med
ren har flyttet ind fra finsk Enontekis og fra Koutokeino, for
nogen del den, at finnerne har været sparet for hjemsøgelser,
som sygdom blandt rensdyrene, ulve og sen og kold vaar m. m.,
hvad der saa ofte ellers formindsker deres hjorder.
Denne betydelige tilvækst i renhjorderne i de senere aar
samt det indskrænkede omraade inden sognet og den ringe
tilgang paa vaarbeitesmarker, har tvunget flere finner til at foretage
flytningen til Norge, før simlerne kalver, hvad der i ældre tid ikke var
skik. Først naar kalvene var blevne saa voksne, at de uden skade
kunde følge med den øvrige hjord paa flytningen, har nemlig
denne tidligere fundet sted.
Nu derimod bliver omtrent et lige stort antal ren ført til
Norge før kalvningen som efter denne. Endel af enontekisflnnerne
kommer saaledes i de første dage af mai til Norge. Disse flytter
omtrent daglig, i det mindste uden at gjøre noget længere
ophold, fra vinterbeitesmarkerne ind i Norge, hvor de allerede i
mai indtager sine sommeropholdssteder. De, som bibeholder den
gamle sædvane, kommer derimod ikke til Norge før i slutten af
juni-eller i begyndelsen af juli. De første forer altid renerne i samlet
hjord; de sidste forer stundom, hvor renhjorden er stor,
handyrene og gjeldsimlerne 1 eller 2 uger tidligere over grændsen end
de andre simler og kalvene.»
Den her givne fremstilling af, hvad er gammel sædvane og
af de stedfundne misbrug, er, som det vil sees, given af en
kongelig svensk kommission.
Den bestemmelse i Karlstadoverenskomsten, hvorefter finner
ikke uden tilladelse kan komme til Norge for 15de juni, med
mindre usædvanlige veirforhold gjør det nødvendigt, fastslaar
efter dette, hvad der har været sædvansmæssig ret. Finnerne
bør komme, som før, efter kalvningstiden og samlet.
Naar det er nødvendigt paa grund af usædvanligt veir, kan
de slippe ind før, men dette maa afgjøres af upartiske folk, og
kan ikke overlades til finnerne, og naar de svenske finner faar
beite i Norge før sædvansmæssig tid, synes det ikke urimeligt,
at Sverige betaler voldgiften. Norge vilde ellers ikke alene have
alle ulemperne af dette, men desuden betale for at faa ulemperne.
Skjønt Karlstadoverenskomsten i det, som angaar tiden for
beitningen med ren, efter dette synes at have truffet det, som
er billigt mod de fastboende, og det, som svarer til gammel
sædvane, saa er man fra svensk side misfornoiet, og der er indledet
forhandlinger om dette. Ved disse forhandlinger er der, som før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
