Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
NORDLANDS AMT.
hvilket visselig ikke hænder sjelden, da det er vanskeligt at
bevise.»
Efter hvad Widmark antager (von DUben pag. 477), har
finnerne ikke i noget stort nævneværdigt antal draget ned til den
norske kyst for 1594. Hermed stemmer, at alle navne langs
kysten er norske, selv de navne, som finnerne bruger ved kysten
i Finmarken, er norske laanenavne, som er forfinsket (se
Finmarkens amts beskrivelse, bind II, pag. 415, efter Qvigstad, Lehiwörter).
At finnernes beitesmarker er blevne mindre i Sverige, og
at dette er grunden til, at de har søgt til Norge tidligere, end
det har været sædvane, og at de videre sender ind okserne først
uden bevogtning istedetfor at komme samlet om sommeren, er
oplyst af den svenske kongelige kommission i 1883.
Den væsentligste aarsag til fjeldfinnernes trange kaar i
Sverige er efter de nævnte svenske kyndige forfattere den brug,
som er gjort af Lappmarkerne, deres opdyrkning og
tilgodegjørelsen af skogene og malmforekomsterne, hvortil vel ogsaa kommer
grændsespærringen mod Rusland. «Agerbrug og fædrift kan ikke
taale renavl ved siden af sig paa samme land om sommeren»,
skriver Wicklund om renerne i Sverige, og det samme gjælder i
Norge, hvor de omhandlede landskaber er tættere befolket end i
Sverige, og hvor jordsmonet er meget bedre. Desto mærkeligere
er det, at han vil have adgang til mod gammel sædvane at
føre renerne ned til dalene i Norge i mai og først i juni, før den
tid, da de egentlige fjeldbeiter, som finnerne skal udnytte, endnu
har græs.
Om flytfinnerne og deres stilling og færd i Norge har
skog-inspektør Hagemann givet en fremstilling, hvoraf endel hidsættes
forkortet:
Som tillæg til grændsetraktaten mellem Norge og Sverige af
7de oktober 1751 blev det bestemt, at finnerne kunde flytte med
sine ren fra det ene rige til det andet.
Dengang hørte Finland til Sverige, og vore norske fjeldfinner
i Koutokeino og Karasjok eller, som det dengang hed, Afjuvarra
beitede om vinteren sine ren paa Finlands rige mosemarker.
Saa kom krigen 1809, og Finland blev afstaaet til Rusland.
Derved blev Sverige af skaaret adgang til at opfylde sin del af
grændsetraktaten af 7de oktober 1751; thi Rusland vilde ikke
anerkjende den officielt, om det end taaltes, at norske fjeldfinner
efter gammel skik om vinteren flyttede over Finlands grændser
med sine ren.
Først ved grændsespærringen af 1852 stængtes Finland for
norske ren. Kommer de nu over grændsen, nedskydes hver I Ode
af flokken. Derved har Norge mistet enhver valuta for, at
svenske ren om sommeren havner paa norske fjelde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
