Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
NORDLANDS AMT.
I Salten er en liden dal, som heder Jordbrudalen, og der er
troldskab og spøgeri. Folk bliver ofte skræmte. To mænd
havde været over fjeldet i nabobygden og gik paa
hjemveien gjennem Jordbrudalen paa ski. Øverst i dalen lob de
paa hver sin side af en haug midt i dalen. Nede paa
landeveien ventede den ene paa kameraten, men denne kom aldrig,
og han maatte tilsidst gaa hjem. Hjemme fortalte han, at
kameraten var kommen bort i Jordbrudalen, og folk drog da
afsted i flok for at lede. Men det hjalp ikke, da ikke engang
skisporene var at finde. Omsider gik de hjem til hans hus
for at snakke om, hvad de skulde gjøre, og da laa den
bortkomne mand paa en bænk i stuen. Hvor han havde været,
vilde han ikke sige; har en været hos huldrefolk, skal en ikke
fortælle om det. Men alle skjønte, at han havde været hos de
underjordiske i Jordbrudalen; men de sendte ham hjem, fordi de
ikke likte stoien af de mange, som gik og ledte. Manden havde
ikke ondt af sit besøg hos de underjordiske, og han negtede
ikke, at han havde været haugtagen.
Paa en gaard i Skjerstad kom hesten bort. Folkene paa
gaarden ledte; men hesten var og blev borte. Men en dag,
konen paa gaarden skulde hente noget borti en liden sval, stod
hesten der inde i svalen; der var saa liden dør, at svalen
maatte rives ned, for man fik hesten ud. Der havde ofte været
folk inde i svalen, medens hesten var borte, men de havde ikke
seet den. Det var huldren, som havde laantaget hesten og saa
puttet den ind i den trange sval.
Fosterdatteren.
En kone havde en fosterdatter, som skulde ud at stelle
kreaturene, men hun blev borte. Da der var gaaet aar og dag,
kom en ung mand ind i stuen til konen og bad hende folge
med til hans syge kone, som skulde fode. «Du vil træffe
kjendt-folk, » sagde han. Konen fulgte med til en haug paa jordet.
Haugen aabnede sig, og de kom ind i en stue; i kammeret ved
siden af stuen traf konen sin bortkomne fosterdatter, som var
gift med den underjordiske. Da konen havde hjulpet og stellet
med den nyfødte, sagde fosterdatteren: «Min mand forer dig nu
hjem og giver dig et par hovlspaaner; læg dem i asken paa
ildstedet og se efter, om du finder noget, naar du imorgen gjor ild
paa.» Det gik slig, at da konen om morgenen gjorde ild paa,
fandt hun i asken to guldstykker. Hun blev flere gange hentet
til hjælp til fosterdatteren, og fik hver gang hovlspaaner, som
morgenen efter var forvanlede til guid. Fosterdatterens born fik
hun ikke se; hun horte dem kun lege i et sideværelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
