Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
NORDLANDS AMT.
holde, indtil han Kongl. Resolution derom haver erlanget» (Wessel.
Bergs reskr. I, 172).
Uer er vel al grund til at antage, at provsten Moinichens
mistanke til et kvindfolk, som drog en haandkværn, var berettiget.
Han henviser med rette til de kvinder i Finmarken, der blev
brændte som troldkvinder, fordi de selv tilstod, at de havde
ødelagt et skib fra Bergen, hvilket skib senere kom frem i god behold.
Denne historie om uthoren paa Skaalvold er meget bekjendt;
her hidsættes forkortet de beretninger, som er offentliggjort af
B. M. Keilhau og O. A. Overland.
Arne Hartvigssøn har givet «en sandfærdig beretning orn et
spøgelse og dets sælsomme adfærd» paa Skaal vold. Efter denne
beretning dode i 1683 paa Skaalvold to ældre ægtefolk, Lars
Olsson og Anne Olsdatter. I 1684 blev jorden bygslet af Nils
Jenssøn, som blev gift med Synneve Andersdatter. Straks efterat
de var flyttede til gaarden, hørtes om natten noget smaat tuskeri,
som de ikke agtede paa. I 1685 tiltog dette, men manden holdt
det endnu skjult, i haab om, at det vilde hore op. I 1686
begyndte banken og slag paa husene, saa folk blev forskrækket.
Manden søgte raad hos præsten, og 25de søndag efter trefoldighed
reiste præsten om aftenen med manden til Skaalvold. Da de
skulde gaa tilbords, hørtes et slag nede i gaarden, og da de gik
derhen, hørte de det banke oppe i gaarden, og da de kom did,
bankede det længer henne, saa det ligesom vilde narre dem. Ved
sengetid begyndte det igjen at banke paa stuen, hvor de var.
Slagene lød i førstningen dumpt, som om man lagde en hynde
paa væggen og slog til med en kølle; dog føltes det, som om
huset skulde skjælve, og det holdt paa hele natten.
I 1687 ved pinsetider, da solen er oppe hele natten, var det
ganske stille en fjorten dages tid, men efter den tid begyndte
det som før, ikke alene med banken paa husene, men ogsaa med
kasten paa gaarden, ja i stuen lukkedes døren op, og der kastedes
ind træ og sten; undertiden blev’ folkene slaaet, og der kastedes
efter dem med kjæppe og sten. Undertiden skrabede det paa
døren og vinduslugerne, som om det havde klør, allermest, naar
de læste i postillen om søndagene. Det larmede mest i stuedøren,
hvor der laa to smaa haandkværne (det var skik, at de om
morgenen malte det mel, som brugtes om dagen). Folkene fik ikke
fred, naar de skulde male, men de blev slaaet, og løse ting i
gaarden kastedes dem i ansigtet og paa ryggen.
21de søndag efter trinitatis begyndte det at raabe:
«Nille-moder ! Nille-moder !»
En tøs ved navn Nille Jensdatter havde tjent paa gaarden,
men for 3A aar siden havde hun flyttet hen til en anden gaard,
Vs mil derfra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
