- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
798

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

798

NORDLANDS AMT.

at navne paa -staöir vel allerede kan være begyndt at dannes i
den senere del af den periode, vi kalder den ældre jernalder;
derfor synes adskillige omstændigheder at tale, den store masse
af dem tilhører vikingetiden eller de 2—3 sidste aarhundreder
af hedenskabets tid.

Gaardnavne, sammensatte med efterledet -land, er mange i
Nordland, nær 80. Dr. A. Hansen sætter dannelsen af disse navne
til katholicismens tid, 1000—1350 (1500) efter Kr.

K. Rygh har paavist, at denne navnedannelse har været i meget
hyppig brug allerede i hedendommens tid, altsaa før 1000; en
mængde af dem indeholder gudenavne eller ord, som hentyder
til hedensk gudsdyrkelse. Som gaardnavne paa -land nævner han
fra forskjellige egne Frøisland, sikkert sammensat med gudenavnet
Frøyr, Frøiland, Frøland, efter al sandsynlighed indeholdende
gudindenavnet Frøyja eller Frøyr, Oöinsland af Odin, Ulland og
Ulle-land, uden tvivl af gudenavnet üllr. Torsland, i nogle vestlandske
bygder udtalt Totland, kommer neppe af mandsnavnet ßörir, men
af gudenavnet ßörr. Gudenavnet NjçrÖr finder man sammensat
med -land i formerne Nærland, Nørland og Nerland.

Om Tysland i Bjerkreim og Tisland i Laudal er sammensatte
med gudenavnet Tyr er uvist, men sandsynligt.

Endelig kan til denne række føies Gudland i Sogn dal
(Stavanger amt).

Gaardnavnet Helgeland kan med sikkerhed henføres til
hedendommens tid, betegnende jord, som tilhørte et hov eller anden
helligdom. Det navn, som nu skrives Helland, er for en stor del
det samme. Men det kan ogsaa have en anden oprindelse, og
de navne af denne form, som i ældre tid skreves Helg-, eller som
ved udtalen med «tykt» 1, hvor denne udtale er brugelig, er
oprindelig Helgaland. Helland har i mindst 12 tilfælde denne
oprindelse, deriblandt 4 gange i Nordland. Efter dette har man
gaardnavnet Helgaland paa mindst 27 steder, fordelt over det hele
land lige fra Jarlsberg til Senjen.

Det endnu oftere forekommende Hovland er sammensat med
hof, et hedensk tempel, og betyder «land, jord, som er lagt til,
tilhører et hov». Det er et almindeligt navn i det sydlige Norge
indtil Søndfjord, dog sjeldnere i den østlige del, hvor det synes,
som om Hovin træder i stedet for det.

Navnet Hovin (af Hof vin) findes paa 23 steder og forekommer
netop fortrinsvis, hvor Hovland mangler.

Udbredelsen af disse to navne synes at maatte føre til den
slutning, at de er væsentlig samtidige, saa at de ikke kan tilhøre
to forskjellige tidsaldre. De betyder det samme, et stykke jord,
som har tilhørt et hov.

Mange med -land sammensatte gaardnavne hentyder, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0814.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free