- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
931

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIE.

samme bliver landets beskaffenhed, øernes og fjordenes
beliggenhed mod hverandre nøie betragtet.

Vel maa man sande Albert Dass’s dom i fortalen til lians
udgave af «Nordlands Trompet», at denne beskrivelse i «vers og
rim er mere nøiagtig over landet og indbyggernes levemaade
end mangen beskrivelse over Norge, der siden i ubunden stil er
udkommen», men dog kunde der være spørgsmaal, om Nyerup
har ret, naar han mener, at bogen «mere lader sig læse som
topografi end som poesi». Thi egentlig er det dog den gjennem
foredraget aandende digter-livlighed, der vækker og vedligeholder
opmærksomheden. Man ser, at det hele er skrevet med lyst og
glæde, skjønt tillige med en bevægelighed i opfatning, der
afspeiler de anskuede tilstandes forskjellige indtryk paa
stemningen. »

Ved disse egenskaber og ved de letflydende vers og det heldig
valgte metrum er «Nordlands Trompet» i Norge bleven en
folkebog, skjønt forfatteren i de enkelte udtryk ikke har lagt an paa
at skrive populært. Vistnok findes her en mængde norske
udtryk, som dengang ikke brugtes i skriftsproget, men ved siden
heraf er der franske og tyske ord, og den romersk-græske
gudeverden optræder ikke sjelden indgribende i nordlændingens
livsforhold.

Af Dass’s religiøse digtninger er katekismus-sangene («Dr.
Mort. Luthers lille katekismus, forfattet i bekvemme sange
under foielige melodier») de betydeligste. Disse sange havde han
færdig 1698. Han har dediceret bogen til sin fætter dr. Peter
Jespersen og sine mange slægtninge paa Helgeland, og P.
Jespersen har vistnok taget sig af bogens trykning, thi den udkom
1714, nogle maaneder før P. Jespersens død.

Det var Dass’s hensigt, at «de unge skulde lære katekismen
syngende», og han har ved alle sangene angivet kjendte
melodier, mange laant fra verdslige viser.

I disse sange lægger Dass for dagen stor færdighed i
versets behandling, og deres foredrag er varmt og indtrængende.
Landstad har i sin salmebog gjort et udvalg af disse sange,
hvorved Dass for første gang kommer tilorde i den norske
kirkesang.

Yndet og udbredt var ogsaa Dass’s «Aandelige tidsfordriv
eller bibelske visebog». Den er en samling af fortællinger fra
det gamle testamente, gjenfortalt paa vers. Af disse digte er
sangen om Jephtas løfte («Det hændte sig Jephta, den Gileads
mand») blevet sunget overalt i landet.

Dass’s «Evangelier, sangvis forfattede» udgaves sammen
med svogeren Steen Wirtmands sange over epistlerne. De er af
ringere værdi, men har dog havt stor udbredelse. De bibel-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0947.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free