Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
933
Nordland fra enevoldsmagtens inføreise til 1814.
Hvorledes kronen i 1666 solgte sit jordegods og sine forskjellige
rettigheder i de 6 nordlandske len, er før omtalt (bind I, pag.
516), og ligesaa, hvorledes denne vældige eiendom udstykkedes
og opdeltes, saa den kom paa forskjellige hænder. Dermed
opstod de godskomplekser, som i de senere tider tilhørte en række
af nordlandsslægter: Holst, Brodtkorb, Coldevin og andre. Denne
ophobning af jordegods havde sine skyggesider, men de store,
godseiende familier med sine gaarde blev oftere midtpunkt for
distrikterne, og adskillige eiere var som nordlandske patriarker.
Embedsgaardene og fremfor alt præstegaardene blev ogsaa som
centrer for nordlandsk kultur og for kundskaber.
Didrik Beinck, der en tid var foged i Lofoten, skrev en
naturhistorisk beskrivelse over denne landsdel, der udkom ^paa
latin) i Amsterdam 1683.
Ved forordningerne af 1647 og 1757 blev nordlændingerne
lagt ind under sjøindrulleringen.
Efter Kristian V’s lovbog af 1687 (6—13—13) kunde til
Nordland som til Finmarken ved dom forvises de, som havde
gjort sig skyldig i løsagtighed, naar vedkommende var
beslægtede eller besvogrede. De herhen hørende bestemmelser er
omtalte i beskrivelsen af Finmarkens amt (bind II, pag. 67). Det
var til bergværkerne søndenfjelds og til fiskeværene nordenfjelds,
at vedkommende forvistes ved dom. Om denne sag er der
forskjellige reskripter, men det var især til Finmarken, at de
forvistes. Efter reskript af 10de september 1784 skulde de
forbrydere, mest tyve, som efter reskript af 1759 hendømtes til
Finmarken, herefter hendommes til fiskeværene i Nordlandene,
men ved reskript af 25de juli 1810 skulde tyve dømmes til
tugthus og ikke til fiskeværene i Nordland.
Allerede før Kristian V’s lovbog kom, var folk dømt til
fiskeværene i Nordland.
1 en thingprotokol for 1655 i Bergens stiftsarkiv heder det nemlig:
«Den 9de januar 1655 blev Mari Johansdatter Haavik (Ølve i
Kvindherred) forvist til et eller andet fiskevær paa Nordland, da
hun havde forseet sig ved leiermaal med sit søskendebarn
(farbrodersøn) Nils Nilsen Store-Dale (Ølve).»
Undertiden forvistes de til Nordlandene, naar de ikke kunde
betale ilagt bod.
Paa et lagthing, afholdt i Bergen den Ilte juni 1732, blev
Brita Olsdatter Urke fra Søndmør for leiermaal (og barnefødsel)
med sin husbonde Knud Leknes tilkjendt at bode fidd
mande-bod, 3 mark 18 lod sølv, og saafremt hun ikke ermeldte hoder
kan udrede, bor hun forskikkes til fiskeleierne i Nordlandene
og der hendes livstid i arbeide forblive.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
