Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
NORDLANDS AMT.
hecl af henholdsvis 937 og 2 536 tons. I 1905 havde Bodo 12
dampskibe tilsammen paa 1892 tons og 14 seilskibe tilsammen
paa 527 tons.
I Bodo er et storre dampskibsselskab, Saltetis dampskibsselskab,
hvis indtægter, statsbidrag og postbefordringsgodtgjorelse ikke
medregnet, i 1900 udgjorde kr. 172826.52, statsbidrag var 114875 kr.,
postbefordringsgodtgjorelse 13 200 kr. Den samlede indtægt
udgjorde kr. 30 0 901.52, udgiften var kr. 26 3 7 90.49, overskuddet
kr. 37 111.03
I 1898 satte selskabet igang 2 ä 3 ugentlige hurtigruter
mellem Narvik og Lodingen eller tildels Svolvær i korrespondance
med hurtigruterne sydfra.
I 1900 overtog selskabet med statsunderstottelse en
post-forende rute paa Nordre Helgeland. De tidligere ruter var til
Lofoten—Ofoten, til Saltdalen, til Folden, til Beieren og til
værene, samtlige med Bodo som udgangspunkt.
Selskabet havde i 1905 4 skibe.
Industri. I Bodø er Bodø mineralvandfabrik, oljeklædefabrik,
garveri, Nordlands Preserving Co. (overgaaet til aktieselskab i
1898), dampfarveri, Bodø teglværk, Nordlands sæbefabrik (oprettet
i 1897), Bodo aktiebrj-ggeri (oprettet i 1898), aktieselskabet
red-ningsapparatet Tethys (oprettet i 1898), mineralvandfabriken
Nordstjernen (oprettet i 1897).
Andre næringsdrivende selskaber er Bodo dykkerselskab og
mekaniske værksted.
I Bodø er der dannet et selskab, kaldt Bodø skibsværft og
motorfabrik til fabrikation af skøiter og motorer. Selskabet har
overtaget Bodø skibsværft og skal være filial af baadmotorværk
stedet «Lysekils mekaniska värkstad» i Lysekil.
I 1879 bevilgedes byen et laan, stort 13000 kr., til
drænering af de byterritoriet tilliggende betydelige myrstrækninger,
som tidligere blev benyttet til havnegang for byens kreaturer.
Dræneringen paabegyndtes i 1880, og strækningerne bestaar
tildels af god jord, som kan opdyrkes til god græsmark.
Kreaturhold samt fjærkræ i Bodø:
1900. 1890.
Heste................27 28
Storfæ........58 107
Faar........9 27
Gjeter........5 28
Svin........20 9
Hons . . ,..........358 187
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
