Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALSTAHAUG HERRED.
299
Til andre rodfrugter end poteter anvendtes 68 ar, areal af
have var 177 ar, hvoraf 27 ar anvendtes til
kjøkkeuhave-vækster.
Der var 28 frugttræer i herredet, 4 slaa- og meieniaskiner,
1 saamaskine, 1 firhjulet og 2-spændt arbeidsvogn, 2 firhjulede
og 1-spændte arbeidsvogne og 130 tohjulede arbeidskjærrer.
Havklimaet er mindre gunstigt for agerbruget. Vaaren er ofte
lang og kold, og sommeren er ofte taaget og kjølig. Jordsmonnet
er imidlertid mange steder paa Alsten godt, og i de senere aar
har befolkningen lagt mere vinn paa jordbruget end tidligere.
De dyrkede strøg ligger fornemlig paa Alstens øststrand fra
Rakneset og sydover og paa dens vestre del fra Alstahaug kirke
og nordover samt i og vest for Grijtaaens dalføre.
Paa de fleste af de større oer er mindre dyrkede strækninger,
særlig paa Blomsøens nordre og midtre del, paa Brasøen og paa
Husvær.
Herredsstyrelsen har i 1893 angivet værdien af 1 maal
jord til 60—80 kr. og omkostningerne ved rydningen
af samme til 30—50 kr.
I 1907 angiver herredsstyrelsen værdien af 1 maal jord
til 3 0 ä 40 kr., og at opdyrke et maal antages at
koste 20 ä 35 kr.
Der formodes et være mellem 1 000 og 1 500 maal uopdyrket,
men dyrkbar jord, dog kan det ikke nøiagtig opgives ; den benyttes
for en del til slaatteland, men mest til havnegang. Den
uopdyrkede jord bestaar væsentlig af myr, hvoraf det meste lader
sig nyttiggjøre.
Der er adskilligt land, som lader sig dyrke, særlig i strøget
fra Søvik og nordover, mest bestaaende af myr med underlag
af sand.
For frost er ingen del af Alstahaug særlig udsat.
Af nyland er i femaaret 1896— 1900 meget opbrudt.
Havedyrkning er indskrænket til de almindelige
kjøkken-havevækster.
Gaarden Skei siges at være den frugtbareste paa Alstenø;
paa denne gaard kan den i Nordland sjeldne hyldebusk vokse,
og der findes hasselnødder.
Havnegangene i Alstahaug herred er ikke store, og i
tørre sommere er de ikke gode. Det er kun nogle gaarde, som
har gode havnegange. Smaaøer benyttes som havnegange, og de
lider ofte af mangel paa vand, hvilket maa føres til storfæet.
Man slaar paa de mange smaaholmer. Fjeldbeiter er der ikke.
Som surrogater for ho benyttes tang og tare, fiskehoveder
og fiskerygge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
