- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
550

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’550

NORDLANDS AMT.

Valvær er et godt fiskevær. Her er et stort antal rorboder,
der benyttes i fisketiden januar til marts. Mest bebygget er
Inderøen, der er den største ø i været, samt Skjaäholmen, nord for
Inderøen. Inderøen er berglændt, med høieste knaus 54 m. o. h.
Ytterøen har 1 plads; Store Maaøen har flere rorboder.

I Valvær fuldendtes 1896 en af staten bygget molo mellem
Inderøen og Skjaaholmen, hvorved den før utrygge havn er bleven
udmærket god.

I Myken og Valvær siges aarlig at opfiskes 1 ä 2 millioner
skrei om vinteren.

Ogsaa om vaaren foregaar fra begge vær ikke ubetydeligt
fiske, ligesom hjemmefiske drives hele aaret med godt udbytte.

Skogsholmen, 5.5 km. sydost for Valvær i Valværfjorden,
bestaar af 6 øer; der er 1 plads.

Svinveer, 3 km. nordost for Rødø, bestaar af 45 øer, hvoraf
Svinværøen og Storøen er de største.

Svinværøen er 1.05 km.2 stor, 1.7 km. lang fra nordost til
sydvest, 0.9 km. bred og ligger i værets østre del. Den er
berglændt. Den høieste top er 71 m. Der er endel myrstruper
mellem knauserne, 2 gaarde og noget dyrket mark.

Storøen, 0.52 km.ä, nordvestlig i været, er stærkt kuperet.
Østre del er myrlændt; der er meget bugtet kyst.

Evaer, lige sydvest ’for Svinvær, bestaar af 44 smaa,
ubeboede øer.

Otervær, 2 km. vest for Evær, har 13 øer og 1 gaard paa
den største, midtre ø.

Herredets bræer er tidligere omtalt (bind I, pag. 115, 116
—128, 129).

Det faste fjeld i Rødø herred er dels granit i bænke, dels
gneis. Ogsaa den marmorforende glimmerskiferformation
optræder, saaledes paa halvøen mellem Tjongsfjord og Skarsfjord og
flere steder.

Enkelte felter af serpentin forekommer, saaledes paa Rødø,
hvor en del af øen med Rødøløven bestaar af serpentin. Denne
har i dagen sin sædvanlige røde farve, og det er denne, som har
givet øen og herredet navn.

Herredets vasdrag er tidligere omtalt (hind I, pag. 415
og 457).

De elve, som har siue nedslagsdistrikter i Rødo, er:
Sør-fjordvatns vasdrag, Storvøtns vasdrag, Gjervalvatns vasdrag, Storvatns
vasdrag, Langevaselven, Leiraaga og Kistenelven.

I Rødø herred er 388 vande, heri iberegnet de mange smaa
tjern paa øerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 28 14:39:19 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/norgeslof/18-3/0558.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free