Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MELØ HERRED.
599
bænk, andre, at kongen paa flugt skjultes i en udhulet stok, der
væltedes over ham.
Redningsmanden blev da ophoiet i adelsstanden med
tilnavnet Benkestok eller Benehestoch.
Benkestokkernes vaaben var et delt skjold, hvis første felt
var en halv, blaa lilje i sølv; andet felt skraadelt fra høire
hjørne af blaat og sølv. Paa vaabenseglet dannes delingslinjen
af en skraabjælke, der nærmest ser ud som en udhulet stok
-sandsynligvis en hentydning til navnet. Over hjelmen to af
blaat og sølv delte vesselhorn; dog angives farverne i skjoldet
ogsaa omvendt.
Slægten knyttedes tidlig til Nordland, dens hovedsæde var
Melø gaard, en af de faa adelige sædegaarde i Nordland. Alle
rede Trond (Tordssøn) Benkestok den yngre (død 155H) skrives
bl. a «til Meløen», og denne store, vakre eiendom (231/a vog
fiskes leie») var saagodtsom udelt i slægtens besiddelse til
henimod aar 1700. Den sidste, der sad med hele Melø gaard, var
Krmegaard Trondsdatter Benkestok. ved hvis død 1695 stedet blev
delt mellem hendes børn, hvoraf de to sønner, Trond Jonssøn og
Gunder Jonsson, blev boende der. Senere udstykkedes eiendom
men efterhaanden mellem en hel del opsiddere, hvoraf de fleste
var indgiftede med descendenter af familien Benkestok, og den
dag idag bor der folk paa Melo gaard (foruden de mange rundt
omkring i Melø herred), der regner sig som hørende til
Benkestok-adelen», den gjængse benævnelse i Nordland paa Benkestokkernes
ætlinger.
Der gaar i Nordland underlige sagn om Benkestokkernes
glands og rigdom i svundne dage. Der var sagn om de tider,
da «Benkestok-meddel ’n» var saa stor, at pengene ikke kunde
tælles, men maatte maales i skjæppemaal.
Trond Jonssøn Benkestoks signetring er endnu bevaret i
slægtens eie til vor tid. Det er en massiv guldring, hvori er
indfattet en agat med Benkestokkernes vaaben samt initialerne
T. B. S.
Denne ring er omtalt i L. Daaes «Norske bygdesagn» og i
Jonas Lies «Tremasteren Fremtiden».
Adskillige familier paa Helgeland og i Salten siges at
nedstamme fra denne slægt, uden at det dog nærmere kan bevises.
Familien Benkestok var rig og anseet. Der er levnet en
beskrivelse af festlighederne ved Brynhilda Benkestoks bryllup i
Bergen aar 1565, og den stads og pragt, der udfoldedes, vidner
om rigdom.
Som Benkestokkernes stamfader nævnes Tord Trondssøn
Benkestok; den ene af hans sønner, hr. Trond Tordssøn Benkestok til
Talgø, var Norges riges raad og nævnes 1444. Dennes søn, Tord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
