Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 2
NOItDLANDS AMT.
fra nyere tid; doraabniugerne paa skibets nordside og korets
sydside er indvendig firkantede, udvendig rundbuede. I skibets
nordvæg er der 3.33 m. fra gulvet en afsats, dækket af en
huggen sten med afskraanet underkant.
Kirken brændte 1710, da taarnet antændtes ved lynild; det
søndre skib tilbyggedes, da kirken senere opførtes. Af kirkens
inventar reddedes kun lidet; deriblandt var et alterklæde af lin
fra den katholske tid, som nu er indsendt til Tromsø museum.
Paa det er indvirket ordene: «ora pro nobis beate Thoma» ; ordene
er skrevne med bogstaver yngre end det 15de aarhundredes.
Kirken eiede tidligere adskilligt jordegods, saaledes gaardene Dal,
Indyr, Finset, Osen, No vik og Femris, nordre.
Den østre del ved koret er omkring 600 eller 700 aar
gammel, den vestre del er senere tilbygget; den er opført af
lyse-graa, grovkornet marmor. Stenen har holdt sig meget godt, hvor
den har ligget paa fladsiden, stenblokke, som er sat paa kant,
har frosten tildels sprængt op efter lagfladerne.
Foruden marmor er i murene ogsaa benyttet noget glimmerskifer
og andre bergarter. Kirken har i en aarrække været rappet med
tynd kalkpuds baade udvendig og indvendig, og mod vest var
den bordklædt (mod havstormene).
Da Gildeskaal kirke brændte ved lynild i de første aar af
det 18de aarhundrede, blev den istandsat af sognepræsten i
kaldet, Hans Bruun, som tillige lod anskaffe nye ornamenter og 3
messinglysekroner, lod staffere og male alteret og besørgede en
ny klokke støbt, alt paa sin egen bekostning.
Om Gildeskaal kirke skriver biskop Nannestad i 1 750:
«Gillescaal Kirke en sterk grundmuret Bygning med en
grundmuret Fløj derpaa: Steen-Tag: et lidet Spitz Taarn: Een Klaake.
Lidet Skriftehus af Træ ved Chorets Syndre Side: Steen-Altare,
hvorpaa et gamelt Altar-Klæde, i hvis fremerste Kant er vevet
med gamle Boostaver: Ora pro nobis beate Monia: Skulde vel
være Beata Maria. — — Kalk og Patel af Sølv forgylt, ikke
gamelt, saasom Kirken for en 50. Aar siden afbrant ved Lynild,
da og alting er nyt gjort, dog er der en gamel Kalk af Kaaber,
stærk forgylt, men nu gandske ubrugelig, ti Forgyldingen inden
i er borte. — — Fonten er neden i Kirken med et lidet
udpok-let Messing-Fad. — Præsten er benaadet med Kirkens
Indkomster og derimod skal holde den med Bygning, Brød, Vin, Lys
etc. Kirkegaarden indeluker ike al Kirken, men begynder midt
paa Kirke-Bygningen. Den er indhegnet med dobbelte Stoker
nogenlunde vel, saa at det læt kand sættes i fulkomen Stand,
og naar den var anstrøgen kunde vare i mange Aar: men var
dog bedre, at den blev indhegnet med Steen, paa hvilke af yper-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
