- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
84

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 06

NORDLANDS AMT.

med skarp ryg og delvis lodrette styrtninger. Fjeldet gaar saa
med temmelig flad ryg nordvestlig og helder jevnt ned mod
Val-nesvatn og Fjeldviken. Ytterst ude paa pynten staar en
trigonometrisk varde paa Valnestind, 613 m. høi. Nede mod kysten
er fjeldsiderne skogbevoksede, men Falkflaagtinderne er som regel
hare og kun delvis dækkede med græs eller mos.

Aaselitinderne, som er mindre interessante end
Falkflaagtinderne, er en række toppe. De to nordligste kan bestiges fra øst,
muligens ogsaa den tredje, de øvrige ansees for ubestigelige.
Den høieste af dem, nummer 6 nord fra, naar op til 1 180 m.
Fjeldet er bart, og ur er der kun i de bratteste styrtninger.
Udsigten fra Per Karlsatinderne er vakrere end fra Aaselitinderne.

Nord for Aaselitinderne er der forholdsvis fladt fjeld, der
ender ved Skavlhaugflaaget, 520 m. hoit. Fjeldet har steilt fald
ned mod kysten, som ikke er beboet her. Nordvestlig strækker
fjeldryggen sig videre til Aaselifj eldet, 181 m. hoit; den og
ligesaa den i sydvest liggende Høgaasen, 176 m. høi, har skog til
toppen.

Vestover har Aaselitinderne først steile sider, saa bliver
skraaningerne slakere nedimod flere smaavande, der skiller dem
fra Sandfjeld. Dette er jevnt med flere toppe, den høieste er
554 m. Sandfjeldet falder ned mod Børvatn med steile
skraaninger og med talrige bækkeleier. Paa fjeldsiden er tildels skog.

Borelvens dal forer fra bunden af Elvefjorden sydover til
Børvatn. Dalen er aaben og skogbevokset og har en længde af
2 km. I den uedre ende ligger et par gaarde. Fra sydenden
af vandet, hvor der ligger et par gaarde, fortsætter dalen først
aaben, senere som en trang og bråt fjeldkløft; atter udvider den
sig over de store myrer op mod fjeldet og taber sig tilsidst i
Lurfjeldtinds nordskraaninger.

Hogndalen gaar nordøstlig fra Borelvgaardene til noget
ovenfor Hogndalen gaard. Den er 5 km. lang. Dalbundeu er
myrlændt. Dalens nordside eller vestside er i øvre del næsten helt
blankskuret, nederst er der lioksaa vakker furuskog og løvskog.
Østsiden er begrændset af Hosetfjeldets og Snefjeldets formløse,
træløse hamre og knauser. Syd for Borelven er endel moræner.

Paa ostgrændsen mod Skjerstad ligger en række mindre
toppe, som Bornupen, 708 m. høi, der falder steilt ned mod
Børvatn, Snefjeld, trigonometrisk punkt, 820 m. hoit, og Hoset fjeld.
Fjeldsiden har skar, som i sneløsningen fyldes af brusende
bække.

Paa nordsiden af Hogndalen paa grændsen mod Skjerstad
ligger Branden, 439 m. høi, og Barfjeldet, 493 m., og lidt
vest-for grændsen Blaafjeld, 483 m. De lavere fjeldskraaninger er
skogbevoksede, toppene er bare; navnlig fra Barfjeld er udsigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free