- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
140

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140

NORDLANDS AMT.

Gaardsvatn, 87 m. o. h., er 0.5 km.2 stort, 1 km. langt og
0.8 km bredt.

Disse 6 sidste vande ligger efter hverandre langs
Breivik-dalens vasdrag.

Kyst og fjorde. Skjerstad herred stoder til
Skjerstadfjorden med dens sidefjorde Misværfjorden og Vaacjsbotn, samt
Valnesfjorden med Mjønesosen, ialt er der en kystlinje paa ca.
100 km.

I Skjerstadfjorden er strømsætningen til visse tider voldsom
med krap og farlig sjo. Fjorden kan være farlig at fare over,
da tunge voldsomme faldvinde kan indtræffe, især straks indenom
«Strømmen».

Der er endel grunde, saaledes Ljønesgrundene; de nordligste
af disse heder Øigrundene, ligger omkring Ljonesoen og
Ljones-halvøen, og her er ufarbart for større fartøier.

Ca. 400 m. nord for Ljonespynten ligger en tørboe,
Rein-skanken, og 300 m. længere øst tørboen Kirkfl.ua; fra disse
torboer stikker slaggrund sig omtrent 200 m. nordostover. Straks
øst for østpynten af Ljøneslandet ligger Stabben.

Fra Skjerstadbugten og østover er der rent farvand langs
land. Det er for det meste braadybt lige tillands, og ingensteds
mere end ca. 100 m. slaggrund ud fra landet.

Havne og ank er pi ad se. Skjerstadf jordens bund bestaar
som regel af ler, og der kan som regel ankres overalt, hvor
dybden tillader det.

Ankerplads er der ved Krokviken mellem Kvalnes og
Kvikstad. Bunden falder bråt nordover, og derfor maa ankeret
sættes godt ind paa bugten i passende dybde.

Staviken øst for Ljøneshusene er en god havn med
udmærket holdebund. Dybden er fra 15 til 40 m.

Breiviken nord for gaardene af samme navn er en god og
rummelig havn for de største fartøier, der helst bør ankre vest
i bugten. Smaafartøier ligger lunest straks nord for det i bugtens
østre og indre del beliggende lille skjær, hvorfra der ved lavvand
er tort lige tillands. I bugtens vestre clel er dybden 12 til 30
m. med god holdebund.

Smaafartøier kan finde god havn paa bugten nord for
Kalvhagen ved indløbet til Misværfjorden; men da strømmen
gjennem Gradsundet ofte er stærk, maa ankeret sættes godt ind paa
bugten og taug føres iland ved nordre nøst.

Ved Evenset kan ogsaa mindre fartøier stoppe i magsveir;
men havnen er aaben og bunden bråt afgaaende.

Gradstrømmen, der forbinder Misværfjorden med Skjerstad-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free