Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØRFOLDEN HERRED.
283
og noget skog. Østlig for Botnfjord ligger Tenvatn, 156 m. o. h.,
og nordlig for dette Grovatn, 99 m. o. h., med udlob i Sagfjorden
gjennem Groelven.
Herredets bræer er tidligere omtalt (bind I, pag. 137 flg.).
Geologi. Sørfolden bestaar væsentlig af gneis og granit
i halvøerne mellem Nordfoldenfjord og Sorfoldenfjord og mellem
denne sidste og havet. I herredets nordøstre del har vistnok
ogsaa granit stor udbredelse.
Imidlertid bestaar store dele af Sorfoldenfjords omgivelser
af skifere, glimmerskifere med marmor eller kalksten, og en del
af det umaadelige kalkfjeld eller marmorfjeld paa Fauskeidet
ligger i Sørfolden herred.
En moræne er der i Nævelsfjord. En bræ, som har fyldt
botnen mellem Storfjeld og Klova, har her skjøvet op en svær
moræne, som kaldes Loftet; lige ved kysten, bag morænen, er
deiet lidet vand; bækken i dalen har brudt sig gjennem morænen.
Herredets vas drag er tidligere omtalt (bind I, pag. 440).
Fagerbakelven eller Andkilaaga danner afløbet for den store
indsjø Sisvatn; den har et vildt, stenet lob og danner flere fosser
og stryk, som omtalt bind I, pag. 441. Fagerbakfossen ligger i
denne elv og ikke som anført i bind I, pag. 441 i bielven
Øster-krokelven. Begge elve danner høie fosser.
Elven fra Sisvatn, 650 m. o. h., Fagerbakelven eller
Andkilaaga, har først en række fald straks nedenfor udløbet (bind I,
pag. 441) og saa længer nede Fagerbakfossen.
Betydelige fald er:
Østerkrokfossen i Østerkrokelven har fald paa 256 m., hvoraf
100 m. frit fald, fossen fra Værrivatn har fald paa 223 m. og
Faulvasfossen paa 151 m.
I Fagerbakelven er der en større vandmængde om vinteren
og et stort reguleringsbassin.
Laksaaens sideelv, Storskogelven, kunde reguleres ved
Stor-skogvatn til udnyttelse af faldene nede i Laksaaen ; vandfaldene
bruges ikke undtagen til en yderst primitiv sag ved den lille elv
Lapelvens udløb i Andkilvatn og til et par møller i Andkilfossen.
Laksaaen eller Storskogelven kan stykkevis befares med baad
fra sjøen og op til Moen gaard samt fra Laksaaen og op til de
første stryk fra Storskogelven. I den nederste del dog kun i
flodtiden; ved fjære er denne del af elven grund og delvis tørlagt
ved opøringer. Flødbar er Storskogelven, men den anvendes ikke,
da skogen er liden. Bredderne er steile, ofte stupbratte. Her er
ingen broer eller bestemte færgesteder eller vadesteder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
