Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o 70
NORDI.ANDS AMT.
Krea tur h ol (I samt fjær kræ i Ledingen herred:
1900.
Iieste .......75
Storfæ.......568
Faar........950
Gjeter.......156
Svin........95
Hons........673
Kvæget er dels stedegent, dels blandet; i de senere aar er
det sögt forbedret ved krydsning med andre racer, hentede fra
forskjellige steder i Nordlands amt. Der er nogen blanding med
ayrshirekjør.
Hestene er stedegne. Avlshingst er forskaffet fra Romsdalen.
I Ledingen er der ogsaa gode sauer, men ikke saa gode som
i Steigen.
Her sælges kvæg, kjød, smør og noget melk.
Ledingen havde i 1905 1 meieri, Leinesf jordens meieri
ved Myklebostad, fra 1899, der eies af melkeleverandorerne. 11905
indveiedes 84 000 kg. melk, hvoraf blev kjærnet 3 565 kg. smør
og solgt endel fløde. Den skummede melk tilbageleveres.
Meieriet sysselsætter 1 kvinde, og maskinerne drives med haandkraft.
Skog. Der vokser i herredet birk, rogn, asp, selje, furu,
or, hæg, flere- pilarter, ener og nypetorn.
Løvskogen er væksterlig, men furuskogen lidet væksterlig.
Der er ikke megen skog og mest birk af beskedne
dimensioner. Den bedste birkeskog i Ledingen herred er i Nord skotdalen,
omkring Almenvingsvatn, i Aasjorddalen og paa fjeldskraaningerne
syd for Brenn vi ken.
Der findes endel furuskog, omend af smaa dimensioner, navnlig
i Aasjorddalen, ved Saursfjorden og ved Botn.
Ved Sagelven ved Aasjord er en mindre sag, der i lang tid
har ligget ubenyttet.
Der er lidt birk paa Burøen.
Bygdealmenning er Mar haug ålmenningen paa Almenningsvatns
vestside.
Der sælges lidt ved fra Ledingen.
Herredet maa kjøbe bygningstømmer, bygningsmaterialer,
gjærdefang, næver og bark, og der kjøbes og sælges brændeved.
Til brændsel bruges ogsaa torv.
Middelprisen i 1905 pr. favn birkeved var 12 kr., for or
9 kr. og for furu 7 kr.
De gaarde, som har mest skog, er Aasjord, Sommernes,
Myklebostad og Botn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
