Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
NORDI.ANDS AMT.
K o m m il li a 1 e veie:
Fra bunden af Lilandspollen over det smale eid, som
adskiller denne fra Hamsundpollen, er paabegyndt oparbeidelse af
en langs samme planlagt vei om Eggedal til Fitje paa yttersiden
ved Vestfjorden. Længden er ca. 6 km., hvoraf færdigbygget
ca. 1.5 km.
En ældre ved kommunal foranstaltning oparbeidet vei forer
fra Skantneset (Præsteidsjøen) om Opeide ned til Uteidsjoen.
Længden er 3.7 km. Den er mindre god.
I Sagfjorden er med bidrag af amtet paabegyndt
oparbeidelse af vei fra Sagelvens udlob i sjøen. Den er planlagt paa
elvens ostside over Nedreeidet til Nedrevatn (1ste vand) og
færdigbygget ca. 0.8 km.
Af disse veie er færdigbygget ca. 6 km.
Vintervei fra Svartvatn til Hillingsagen er med adskillig
bekostning oparbeidet i fjeldsiden til tømmerkjøringen. Vintervei
fra Storvatn til Strømsnes og Strøm snessagen har ligeledes
betydning for tømmertrafiken. Vei opkjøres hver vinter over Sagvotii
og er adskillig trafikeret.
Indhavet kau kjøres en del af vinteren, og trafiken lettes
da betydelig.
Hammerø herred var i 1902 delt i 15 skolekredse med
592 undervisningsberettigede børn, 8 lærere og 2 lærerinder.
Ifølge skatteligningen udgjorde den samlede antagne i n
d-tægt i Hammerø for 1906 398 250 kr., formuen 663 100 kr.
Samlet herredsskat for 1906 26 934 kr., fordelt paa 1016
skatydere.
Tysfjorden herred.
Tysfjorden herred (1 608 km.2, i 1891 1 987 indbyggere, i
1900 2 276 indbyggere) udgjør Tysfjorden præstegjeld og sogn med
Korsnes kapel.
Herredet udgjor Tysfjorden lensmandsdistrikt og en del af
Lødingen tJiinglag.
Herredets navn Tysfjorden synes efter ældre former af
fjordens navn at tyde paa et oprindelig usammensat fjordnavn paa -ir.
Denne formodning støttes ogsaa ved fjordens finske navn,
Div-tasvuödna (Qvigstad). Sandsynligvis har fjorden bedt Pytir,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
