Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"VEKSTLIV. 41
Høit over dette siluriske lavland hæver sig i Asker og Bærum
den maleriske række af porfyrfjelde, som bidrager saa væsentlig
til Kristianiaegnens landskabelige skjønhed. Under disse steile
porfyrvægge paa Kolsaas, Skougumaas, Bergsfjeld o. fl., er der
store urer af nedrasede stene. I disse urer raader, naar de
vender mod solsiden, paa klare sommerdage en brændende hede.
Nederst i uren er stenene store, stundom som smaa huse, og ofte
mosgroede; høiere oppe bliver stenene mindre og uren ofte ganske
gold og nøgen; men øverst oppe under de stupbratte bergvægge,
hvor gruset er finere, der snor sig langs foden af klipperne en
bræm af lysgrønne krat, dannet af kuldskjære løvtræer og buske
af mange slags, og mellem krattet trives, naar det ikke er for tæt,
en hel hærskare af urter. I de laveste egne paa skiferen og kalken
paa hine før omtalte øer og halvøer finder man en mængde planter
(de subboreale), som mangler i det vest- og nordenfjeldske Norge.
Men i de høiere liggende urer under porfyrfjeldene i Bærum og
Asker, 150—300 meter o. h., finder man næsten udelukkende
planter, som ogsaa vokser i urerne ved de indre fjorde vestenfjelds
og nordenfjelds, f. eks. inderst i Hardanger, Sogn, Søndmøre, ved
Trondhjemsfjorden o. s. v. I disse urer hersker nemlig det boreale
element i vor flora. Dette element er ligesom det subboreale
dannet af planter, som vil have det varmt og tørt, kontinentale
arter, som er indvandret til Skandinavien fra øst og sydøst. Men
den boreale flora indvandrede til Norge længe før den subboreale.
Den tilhører her ved Kristiania et høiere nivaa og har faaet tid til
at sprede sig til det vest- og nordenfjeldske.
Td denne urernes boreale flora hører størstedelen af vore kuldskjære
løvtræer og buske, iadlandseken (Quercus pedunculata), lind, løn, ask, alm,
hassel, vilde moreller, vildæble, sølvasald og rognasald, hagtorn, flere
rose-arter, krossved eller snebold (Viburnum Opulus) og benved (Lonicera
Xylos-teum) og af urter en hel mængde, bl. a. flere bregner, f. eks. Aspidium
Lon-chitis og den sjeldne A. lobatum (under Bergsfjeld), flere store græs, Triticum
caninum, Festuca silvatica (Bergsfjeld, Skougumaasen, ja lige op til
Nordmarken), Brachypodium silvaticum og Schedonorus Benekeni (begge under
Bergsfjeld), Calamagrostis arundinacea o. a., et par stargræs, storekonval
(Convallaria Polygonatum.), tysbast (Daphne Mezereum), af kurvblomstrede
Lampsana communis, den zirlige Lactuca muralis (hængeblomst), Hieracium
Schmidtii, Galium verum og boreale, Asperula odorata, myske, vellugtende,
bruges til kranse; sterkt duftende iæbeblomstrede som Origanum vulgare
(bergmynte), Calamintha Acinos og Clinopodium, Stachys silvatica; af de
rubladede to Eohinospermumarter, med blomster som forglemmigeier, men
med piggede frugter; torskeflab (Linaria vulgaris), to arter kongelys
Ver-bascum nigrum og Thapsus), brunrod (Scrophularia nodosa), Torilis Anthriscus,
en skjermplante, Sedumarter (album, Telephium), Actæa spicata med sorte
bær; af korsblomstrede Turritis glabra og Arabis hirsuta; af violer Viola
collina og mirabilis; pirkumarter (quadrangulum, perforatum og hirsutum),
den stinkende Geranium Robertianum og Gr. lucidum, som er sjeldnere,
Epilobium montanum; af rosefamilien Agrimonia Eupatoria, der lugter som
æbler, og Geum urbanum; og endelig flere vakre erteplanter: den store,
gul-blomstrede Astragalus glycyphyllus, Vicia pisiformis, som ligner den
foregaaende, men har slyngtraade, meget sjelden, bl. a. under Skougumaasen, to
vakre Orobusarter med rødviolette blomster (0. vernus og niger), Vicia
silvatica, som ranker sig op mellem stenene og buskene med sine smukke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
