Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
Sl
-Under skatteopkrævningen blev han dræbt af en bonde paa
Romerike ved navn Engelbrekt Gunnarssøn. Da Lasse var saa forhadt,
gjorde bønderne Engelbrekts sag til sin, og fra Nes og Odalen
sendtes der budkavler over hele Akershus lehn. Knut sendte bud
til høvedsmanden paa Baahus, Henrik Krummedike, og bad om hans
hjælp for at dæmpe opstanden; men denne, der var Knut Alvssøns
fiende, efterkom ikke opfordringen. Det lykkedes dog Knut
efterhaanden at dæmpe opstanden i løbet af det følgende aar. Tre af
hovedmændene blev henrettede i Oslo. *
Under kampen mellem Henrik Krummedike og Knut Alvssøn,
der endte med den sidstes drab, opbød Knut Alvssøn bønder paa
Romerike og Hedemarken.
Da kong Kristian den 2den efter sin landflygtighed vendte
tilbage til Norge for at gjenvinde sin krone, landede han i Oslo,
og kampen mellem ham og kong Fredrik den 1stes tropper
ud-fegtedes for størstedelen i og udenfor Oslo og Akershus. Den
undsætningshær, der sendtes op til hjælp for Fredrik den 1stes
tropper, naaede imidlertid (sidst i marts) ikke længer end til
Nesod-landet, da isen laa tyk paa fjorden indenfor. De maatte forsøge
at bryde raak ind til byen; men under dette arbeide blev de
jevnlig foruroligede af streifpårtier, som kong Kristian den 2den sendte
ud, og som laa bag skjærene og øerne og skjød paa dem, som brød
vaag. Det lykkedes undsætningshæren at drive Kristians folk
tilbage; men de kom igjen med forsterkninger, og den anden
paaskedag kom det til en træfning ude paa fjorden. Det lykkedes dog
kong Fredriks flaade at bringe Akershus undsætning. Under denne
krig var det, at Hovedøens kloster blev tilintetgjort, idet en del af
kong Fredriks folk gjorde landgang paa Hovedøen — som de fandt
forladt af folk — og ståk ild paa klostret, forat fienden ikke
skulde finde nogen tilflugt der.
Under den nordiske syvaarskrig rykkede svenskerne i 1565
ind i Akershus lehn, hvor de plyndrede en del herreder; til
gjengjæld rykkede nordmændene under Kristjern Munk og Magnus
Svale ind i Dalsland og Vermeland og plyndrede disse landskaber.
I begyndelsen af 1567 drog den svenske hær over Oplandene
og Romerike mod Akershus. Under den beleiring, som nu paa-
* Naar man ser, hvor liden fremgang opstandene i Norge paa denne tid
havde, maa man erindre, hvordan forholdene var. Hele landet, der
udgjorde 8000 kvadratmil, havde en folkemængde af antagelig 250 000 indb.,
altsaa et indbyggerantal pr. kv.mil omtrent saa stort som
indbyggerantallet pr. kv.mil i det nuværende Finmarkens amt og med
kommunikationer, der ikke var synderlig bedre. Selv de tættere befolkede strøg som
Oplandene og Viken var meget tyndt befolkede. Under kong Sverre
ser man vistnoK, at det lykkedes at reise en oprørshær paa maaske
15000 mand, men dels var folkemængden i Norge den gang, da pesten
endnu ikke havde herjet, og handelen ikke var gaaet over i
hanseaternes hænder, rimeligvis adskillig større end et par hundrede aar senere,
dels var hele befolkningen den gang utvivlsomt mere tidsmæssig væbnet
end paa Kalmarunionens tid, og de kunde i regelen inden sin midte
opdrive krigsvante ledere, hvorpaa det vistnok ogsaa skortede senere.
Akershus amt. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
