Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URSKOG HERRED.
191
Antallet af fattigunderstøttede udgjorde i 1892 165.
Folkemængdens bevægelse. Ifølge prof. Aschehougs
beregninger udgjorde folkemængden:
I 1665 .... ..... 920 indb.
n 1769 .... ..... 2347 „
« 1801 var den . ..... 2560 „
V 1815 .... ..... 2385 „
1825 ....
» 1845". . . . ..... 3724 „
„ 1865 .... ..... 4836 „
r> 1875 .... ..... 4398 „
yf 1890 .... ..... 3919 „
Fabrik- og griibedrift. Paa Hellene i Blaker findes et
garveri med 3 arbeidere, gammelt. Der findes endvidere 3 dampsage
med høvlerier i heri edet, henholdsvis paa Hoggrum, Haneborg og
Holmehagen, 5 å 6 arbeidere hver. De er kun i drift 8 uger af
aaret. De to sidste brug er anlagt i 1876. Der findes desuden
1 teglverk paa Bud med 5 arbeidere, anlagt i 1865. Det drives
kun 16 uger af aaret, 1 do. paa Præsterud med 5 arbeidere, fra
gammel tid. Drives kun 16 uger. 1 garveri paa Lier med 2
arbeidere, anlagt i 1873 og 1 paa Skukstad med 2 do., anlagt i
1875, samt 1 farveri sammesteds med 1 arbeider, anlagt i 1886.
Desuden findes der 6 mindre møllebrug og 5 mindre sage.
Grubedrift findes ikke i herredet, og der har, saavidt vides,
heller ikke været nogen før. Derimod dreves her i begyndelsen af
syttiaarene et klæberstensbrud. Det nedlagdes efter en kort
tid. Klæbersten findes i Guldsmedaasen og maaske flere steder.
Af amtets storthingsmænd har følgende været fra Urskog:
Vagtmester Anders Halvorsen Haneborg, der
repræsenterede amtet i 1821 og paa det overordentlige storthing i 1822,
og som ligeledes mødte i 1818 som suppleant for Borchsenius.
Sogneprest L. W. Schønheyder, der mødte i 1857 som
suppleant for Borchsenius. Han var født i Haus.
Topografi.
Blaker sogn er temmelig kuperet med høie og bratte bakker
mod Glommen og gjennomfuret af flere elve- og bækkeleier. I det
nordligste af herredet mod grænsen af Nes falder Svastadhøgda
med skogbevoksede skraaninger ned i Glommen. Østenfor denne
aas staar Blaker ved Sloraelvens dalføre i forbindelse med Nes’s
slettelandskab. Det er en bebygget og noksaa skogrig dal, hvor
Slora rinder mellem låve bredder.
Urskog hovedsogn er en meget bred dal mellem aaser, der,
navnlig paa østsiden, paa sine steder er saa låve, at de ingen skarp
begrænsning danner for dalen, som derved næsten faar slettekarakter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
