Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URSKOG HERRED.
221
Fabrik- og grubedrift. Der findes ved Nerdrumstranden 1
dampsag med 52 arbeidere, anlagt i 1887. Ved Varaaen er der 1
træsliberi med 24 arbeidere, anlagt i 1878. Det drives 32 uger
af aaret. Ved Skjatvet ligger 1 sag med 11 arbeidere, i drift
12 uger af: aaret, anlagt i 1860, og 1 mølle med 2 arbeidere, i
drift 32 uger, anlagt i 1848. Ved Gran findes der et sagbrug
med 75 arbeidere, anlagt i 1882. Det er i drift 22 uger af aaret.
Ved Nordby er der et do. med 21 arbeidere. Det er i drift 21
uger. Her var der sagbrug allerede i begyndelsen af dette
aarhundrede og maaske før. Tidligere var der et sagbrug ved
Narvestad, der blev nedlagt 1895. Et do. paa Midskog har ikke været
i drift siden 1889 og en dampsag paa Varaa liar ikke været i
drift siden 1895.
I første halvdel af aarhundredet var der 47 sage i Fet.
Allerede i første halvdel af forrige aarhundrede (1743) var der 33.
Grubedrift findes ikke i herredet.
I herredet er der en sort lerskifer. Ved gaarden Teigen i Sælingen
sogn begyndte en mand, der var hjemkommen fra Amerika, en grubedrift
i den tanke, at skiferen — der sværter af — var kul. Han satte de penge,
han liavde tjent i Amerika, overstyr paa denne drift og maatte stanse. For
et par aar siden blev den frugtesløse drift gjenoptaget af et par andre af
egnens folk. Gruben var den gang naaet 15 m. ned. De troede foruden kul
ogsaa at have fundet guld i gruben. Det formentlige guid bestod imidlertid
kun af fine korn af svovlkis. Sandsynligvis er de nu ophørt med sit
arbeide.
Af amtets storthingsmænd liar ingen været fra Fet.
Topografi.
Fet ligger rundt den nordlige del af Øieren. Det bestaar af’
et veldyrket, men meget kuperet bakkelandskab med dybe
bække-leier begrænset af låve aaser. Paa sine steder er bakkerne i Fet
og navnlig i Rælingen, ligesom paa sine steder i den tilgrænsende
bygd Enebak, saa bratte, at de ikke kan pløies, da jorden raser
ud under pløiningen. Paa østsiden af Øieren ligger bebyggelsen
paa flere steder et stykke fra vandet, adskilt fra dette ved
skogbevoksede bergknauser og smaa aaser. Østeraaens dalføre trænger
her op i sydostlig retning som en meget dyb dal mellem aaser og
bratte jordbakker. I det nordlige er Øieren opfyldt af’ låve nes
og øer, der hyppig er oversvømmet under flommen. Der er en
rig løvvegetation, navnlig i det nordlige af Fet.
Reiser man ad den høitliggende vei øst for Øieren fra grænsen
af Smaalenene gjennem Enebak og Fet til Fet kirke, faar man en
glimrende udsigt over Øieren, Trøgstad i Smaalenene, Enebak, Fet,
Rælingen, Skedsmo og Nittedalens sletter.
Ogsaa fra veien vest for Øieren faar man et ypperligt
overblik over Fet, Enebak, Gjerdrum, Skedsmo og tildels Nittedalen.
Mjøsjøen i aaspartiet øst for Fet, paa grænsen af Høland, er et ensomt
fjeldvand omgivet af pragtfuld skog. Fra dette vand trænger Mjødalen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
