Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRAAKSTAD HERRED. 267
og altsaa en halvbroder af statholder Gyldenløve. Hans søn, generalmajor
fr. Ferd. Hausmann, døde barnløs.
Senere tilhørte nedre Blinderen med Svartorsæteren proprietær H.
Arnesen, hvorefter den i 1825 eller kort efter kom i assessor Omsens
besiddelse og senere i oberst Wolffs.
Frøn, store og lille. Skyld 78.oo. Største brug 26.93.
Paa Frøn fødtes Fridtjof Nansen i 1861. Hans forældre var
overretssagfører Baldur Nansen og Adelaide, født Wedel-Jarlsberg, datter af
baron Christian Wedel-Jarlsberg til Fornebu. Overretssagfører Nansen var
søn af sorenskriver i Jæderen og Dalerne Nansen, der var født i Yik i Sogn.
Han nedstammede i lige linie fra borgermester i Kjøbenhavn, Nansen, aer
spillede en saa fremtrædende rolle ved indførelsen af enevoldsmagten i Norge
og Danmark. Borgermester Nansens fader var en slesviger Evert Nansen,
† 1613. Den første af Nansens forfedre, der var bosat her i landet, var
Ancher Anthony Nansen, sorenskriver i ytre Sogn, † 1765. Hans søn var
sorenskriveren i Jæderen og Dalerne Hans Leyerdahl Nansen, † 1821. Han
var medlem af storthingene i 1814 og 1815—16. Hans søn var
overretssagfører Baldur Nansen, f 1885, og dennes søn er Fridtjof Nansen.
I 1888 drog Nansen med 5 ledsagere paa ski tvertigjennem Grønland
fra øst mod vest. Det var første gang, at grønlandsisen blev passeret.
Det hele land viste sig at være dækket med en sammenhængende ismasse,
og den forestilling, der hyldedes af enkelte forskere, blandt andre
Norden-skiøld, at der i det indre af Grønland skulde være snebart land, blev derved
gjendrevet. Nansen fandt selv i sommertiden en paafaldende høi kuldegrad
paa grønlandsisen.
Aar 1893 tiltraadte Nansen en polarekspedition beregnet paa at
gjennem-forske havet mellem Sibirien og Nordpolen. Ekspeditionen var udrustet af
den norske ståt, og flere andre, blandt disse kong Oscar den anden, ydede
ogsaa bidrag . Skibet forlod den sidste beboede plads, Khabarowa, den 3die
august, ankom paa høiden af de nysibiriske øer den 18de septbr, og naaede
fast iskant den 29de september. Herfra drev skibet i nordvestlig retning
indtil 84° 4’ nordlig bredde.
Paa dette punkt forlod Nansen med én ledsager, løitnant Johansen,
skibet den 14de marts 1895 og drog med slæder og hunde nordover paa drivisen,
medens skibet fortsatte sin drift i vestlig retning. Nansen og hans ledsager
naaede til 86° 14’ nordlig bredde. Paa dette punkt maatte de vende, dels
fordi de havde for faa hunde, dels fordi isen stadig drev i sydlig retning
omtrent ligesaa hurtig, som de to reisende kunde trænge frem i nordlig, dels fordi
de optaarnede ismasser lagde næsten uoverstigelige hindringer i veien. Den
8de april begyndte de tilbagereisen og den 6te august naaede de en af de øer,
der hører til Frants Josefs land. Paa Frants Josefs land overvintrede de og
fortsatte om sommeren i sydlig retning, til de traf Jacksons ekspedition.
Fra Jacksons leirplads paa Frants Josefs land ankom Nansen og Johansen
til Vardø med dampskib den 13de aug. 1896. Nogle dage senere kom
Nansens skib >Fram« ført af kaptein Sverdrup, til Norge. Skibet, der
havde vist sig som et ypperligt polarskib, var under sin drift, efterat
Nansen havde forladt det, naaet næsten lige saa langt mod nord som denne
paa sin vandring over drivisen.
Samtlige deltagere i ekspeditionen var ved hjemkomsten ved god
helbred. Sygdom havde under hele den treaarige reise været ukjendt.
Ekspeditionen foretog under reisen stadig videnskabelige undersøgelser
og var i besiddelse af de bedste instrumenter. Man fandt blandt andet ved
lodninger, at havet nordenfor Sibirien, paa 80—85de breddegrad, var meget
dybt. Herved omstyrtedes flere tidligere teorier, der var bygget paa den
forudsætning, at havet i nærheden af polen var ganske grundt. Den største
kulde, som observeredes, var -4- 63° C. Skibet var saa tæt og varmt, at man.
i vir.torcn 1393—31 ikke lagde i ovnen i salonen lør efter nytaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
