Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 92
FINMARKENS AMT.
(februar—marts) viser sig at være former, eier har sit hjem langt
sycl for Finmarkens hav.
Atlanterhavsstrømmen har hele aaret samme retning, men
ikke samme styrke eller evne til at trænge frem; thi polarhavet
og kystvandet indskrænker dens omraade.
Polarstrømmene omgiver atlanterhavsvandet paa alle kanter,
undtagen hvor det berører den norske kyst. Mod vest trænger
de atlanterhavsvandet sammen og berøver det megen varme. I
august 1900 var der vand af over 5° helt til 70—80 mil udfor
Senjen eller Tromsø, og polarvandets ismasser havde da en afstand
fra Norge af mindst 120 mil, men i april maaned (da isen i
almindelighed naar længst hen mod Norge) var der vand af over 4° kun i
et bælte af 35–10 mil nordvest af Rost; i denne afstand fulgte et
koldt belte af kun 0°—2°, og 15 mil længer mod nordvest var
isen. 1 mai 1881 var isen og polarvandet kun 50 mil nordvest
af Malangen. Det kolde vand af ca. 1° var i april maaned 1893
—94 ca. HO mil nordvest af Malangen. Atlanterhavsstrømmen
klemmes efter dette sammen og faar mindre bredde om vinteren
vest for det nordlige Norge.
Nord for Norge er utvilsomt ogsaa det samme tilfældet.
Der maa imidlertid være store forandringer i dette, og disse
forandringer har stor betydning for klimatot i Finmarken og for
fiskerierne. 1 vinteren 1 N81 laa isen kun 50 mil nordvest af Malangen
og kun 20 mil retvisende nord af Nordre Fugleø (Loppehavet),
hvilket mindst er ca. 40 mil eller mere nærmere, end don pleier
at komme om sommeren.
Isgrcendserne giver billeder af polarstrømmenes forandringer.
Om sommeren træffes isen i regelen vest ved Jan Mayen,
nord ved Bjørnøen eller nordligere; der er et stort aabent hav
indover Østhavet, saa fangstfolkene om sommeren kan naa
henimod Frantz Josefs land og Novaja Semlja, om vinteren trænger
isen nærmere Norge i en stor bue, det aabne vand op mod
Spitz-bergen lukker sig, for først om sommeren at splittes op igjen
som en lang spalte. Østhavets farbare del indskrænkes til en
ca. 40 mil bred rende, der parallelt følger Norges kyst og
Mur-mankysten ; det store hav mellem Bjørnoen og Spitzbergen i vest
og Novaja Semlja i øst er da dæk kot af en eneste
sammenhængende ismasse; dette varer langt ud i juni.
De vandmasser, som isen svømmer i, har i mai maaned en
temperatur omkring ■—- 1.5° C.
Den største del af havet østenfor Kohlhalvøens østlige del
har aaret rundt meget låve temperaturer; havbunden er dækket
af vand af ca. 0°, ofte -r- 1° til -j- 1.5°. Kun om sommeren og
noget udover høsten bliver de øverste 5 favne opvarmede til
2°—3°, da kan ogsaa en varmebølge i dybet vestenfra trænge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
