Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74(i
FINMARKENS AMT.
fjord værk. Indtagsdammen ligger omtrent 1 km. fra vandet
og omtrent 420 m. o. h. Fra indtaget fores rørledningen først
udefter Molledalen til et skar paa fjeldsiden og gjennem dette i en
sterk bøining ned til Kaafjord værk.
Da vaskeriet, hvor maskinen, som er et peltonlijul, staar,
ligger 50 m. o. h., bliver faldhoiden 370 m. Rørenes indre
diameter er 8 engelske tommer, 203 mm. Vandmængden
gjennem rørene er 40 1. pr. sekund og vandmassens hurtighed i
rørene 1.25 m. pr. sekund. Antallet af hestekræfter paa turbinens
akse er 145.
Den aabning i dysen, hvorigjennem vandet kommer ud, er
firkantet og er ikke mere end 23 mm. bred og 24 mm. lang
eller 5.5 em.2
Rørledningens samlede længde er 2 570 m. I de nederste
røler godstykkelsen 24 mm. Ledningen er søgt holdt 2 m. under
jorden og overdækket med torv og jord, og desuden er der truffet
foranstaltninger for at isolere rørene mod kulden. Peltonhjulet
selv ligger i vaskeriets øverste etage. Det har en ydre diameter
af 1.2 m. og gjør 560 omdreininger i minutet.
Vandstraalen strømmer ud imod hjulet i en hastighed af
78 m. pr. sekund, og hjulets periferihastighed er 35 m. pr. sekund.
De samlede udgifter ved peltonhjulet, rørledningen, gravning,
sprængning osv. udgjorde 111000 kr.
Disse oplysninger om peltonhjulet er meddelte i et skrift af
direktør Otto Witt Peltonhjulanlægget ved Altens Kobbergruber
i Kaafjord». Direktøren bemærker, at «benyttelsen af peltonlijul
tør, især for Norge, komme til at blive af uhyre fordel, da
hertillands gives tusende smaa bække med meget liøit fald. En
konstant vandføring af 40—50 sekundliter er jo i og for sig
forsvindende lidet, saa at snart sagt enhver fjeldbæk bor kunne
præstere saa meget vand».
Malmen knuses paa stentyggere og skeides paa roterende borde;
den fattigere malm knuses paa valser, og kornene sorteres i
tromler og separeres paa soldsætningsmaskiner. Det finere gods
kommer i spidsluter og fra disse paa stødherde med sidestod
eller vaskes paa toi uden ende eller paa runde herde.
Ved Kaafjord kobberværk liar man paa soldsætningsmaskinerne
kunnet skille kobberkisen fra svovlkisen ved vaskning.
Alten kobbergruber solgtes i 1904 af konsul N. Persson til
Sulitjelma aktieselskab. Ved ekstrathinget for Alten sorenskriveri den
13de februar 1904 thinglæstes skjøde fra konsul N. Persson til
Sulitjelma aktiebolag i Helsingborg paa Alten kobbergruber (Kaafjord
værk) for 1460 000 kr. og pantobligationer fra Sulitjelma til
Persson for 1 250 000 kr., hvorhos aflæstes pantobligationer i værket
for 500 000 kr. Kjobesummen for selve værket med gruber og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
