- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
744

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74(i

FINMARKENS AMT.

De kan lage boller, kopper, tobakspiber o. s. v. af rødder,
men kjober dem 1111 mest paa liandelsstederne.

Finnen forarbeider selv sine kjøretøier, pulken og kjerrisen,
hvori han med kjøreren trækker mennesker og varer over
snemarkerne.

Teltet var i sin oprindelige fonn laget af finnen selv af
skind over de opreiste stokker eller staver.

Paa redskaber af ben og træ ridser finnen linjer og figurer,
men disse røber ikke nogen kunstnerisk originalitet.

Af vidjer gjorde finnerne baand og af fururødderne
taug-værk. Dette benyttes af fjeldfinner endnu den dag idag. Navnlig
er kvinderne i Enare endnu flinke til at spinde grovere og finere
taugværk af opfiltrecle fururødder.

I indlandsherrederne arbeider mændene ude i skog og mark,
og de i Karasjok er dygtige tømmermænd, men de befatter sig
lidet med huslig industri. Dette gjælder kun de fastboende finner,
de, som driver gaardsbrug, ikke fjeldfinnerne eller de
nomadi-serende finner. Hos disse syr kvinderne finsko, steller huset og
er optagne den hele dag, og de arbeider med flid og udholdenhed.

I Sydvaranger staar husfliden slet ikke saa lavt. Især er
finnernes kvinder flinke. De forfærdiger det meste af det, som
de selv og deres husstand bruger af klæder. De spinder garn,
hvoraf de strikker vanter og strømper, dels væver de tøier til
undertøi, undertiden ogsaa til kufter og bluser. Om de ikke
væver tøiet selv, saa syr de det ialfald selv af indkjøbt tøi.
Ligeledes forfærdiges aislags skotoi, vinterkomager af renens skalle
skind eller bellingskind, sommerkomager af kohud til saale1 og
renskind (.til overlæder). De væver smukke belter og komagbaand,
syr renskindspæsker, bellinger og huer. Ligesaa forskjellige slags
poser og væsker af sælskind.

Ogsaa blandt norske og kvænske kvinder drives adskillig
husflid. Mange kan væve, alle spinde og strikke.

En egen industri, især blandt finnerne, er tilberedning af
sennegræs, der er saa uundværligt til at have i komagerne baade
sommer og vinter.

Der væves ogsaa solide uldtæpper til sengene samt fllletæpper
til at have paa gulvet.

Mændenes vinterarbeide, naar der ikke er fiske, er det i Syd
varanger at hente ved, at passe rensdyrene, at jage og fange ryper,
hare, ræv og fjeldrak, endelig kobbe- og hvidfiskfangst, naar disse
dyr er tilstede. Reparation og forarbeidelse af kjore- og fiskeredskaber
samt baade horer ogsaa til mændenes beskjæftigelse 0111 vinteren

Baadhyf/fieriet har i Finmarken ikke gjort synderlige frem
skridt. Materialierne fra amtets egne skoge er blevne dyrere.

I en baad er imidlertid materialierne en ringe del af vær

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0762.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free