- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
793

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDKI. OG SKIBSFART.

793

kelte anledninger saltet kjød eller the. Brødet bager de selv hos
en bager iland, da de vil have det meget salt, tildels ogsaa af
religiøse grunde. Undertiden er principalen eller en fuldmægtig
i Norge for at fore opsigt med salg af lever og fisk.

De russiske baade, snekker», er gode sjobaade, men hoist
primitive. De er klinkbyggede, men istedetfor at være naglede,
er de syede sammen med snøre af rødder, trevler eller bast.
Nederkanten af en bordside lægges over overkanten af det
nedenfor liggende bord, og snoret trædes gjennem huller, borede i disse.
Naar syningen er færdig, plugges hullerne vekselvis uden- og
indenfra. Istedetfor drev bruges mos og kogjødsel.

For og agter er et lukket halvdæk med plads agter for
høvedsmanden og forud for mandskabet, 3 voksne og 1 gut.
Forstavnen er stærkt buet forover. Størrelsen er som en mindre
fembøring; men baaden er lavere paa vandet og smalere for og
agter. Seilet er firkantet og lige bredt oppe som nede. Til
linerne haves et særskilt lukket opbevaringsrum foran
agterrummet. Til kogning bruges midtskibs en flad sten eller en
jernplade, som regel bunden af en større, ituslaaet jerngryde,
hvorpaa ilden gjøres op, medens kogekarret hænger over en
stang, der hviler paa æsingen.

Foruden disse russer, som fisker i henhold til lov af 1830,
er der de saakaldte russekvæner eller kvæner og russere, som
bor paa den murmanske kyst; det er i regelen velstaaende folk,
som kommer paa sine egne baade (fembøringer, listerbaade eller
hardangerbaade, byggede i Arafjorden). I Norge sælger de pro
forma baaden til en nordmand for at komme ind under lov af
] 7de juni 1869, hvorved de faar samme rettigheder som norske
fiskere, kun at der betales lotteafgift. Noget vederlag for denne
tjeneste erlægges ikke. Er pro forma-kjøberen tillige fiskekjober,
fordres som regel, at udbyttet leveres til ham til «dagens pris».
Disse fiskere drev dybsagnfiske.

Kvænenes fiskeri. Kvæner eller finlændere, som er russiske
undersaatter, deltager ogsaa i fisket i Finmarken. De reiser
hjemmefra i marts og februar og kommer til Va rangerfjorden,
hvor de hyrer sig hos handelsmændene til arbeide iland eller til
fiskere eller slaar sig sammen med norske fiskere, eller med de
i Norge boende kvæner.

Før leiede ogsaa de baad af en norsk undersaat og drev
fisket for egen regning samt med de samme rettigheder som
nordmændene efter lov af 17de juni 1869 § 2 mod at betale en
lotteafgift, for tiden 10 kr. (kgl. res. (ite decbr. 1886). Denne
afgift erlægges ogsaa af dem, der som selvlotskarle driver fiske
i baad sammen med norske undersaatter.

Dette kvænernes fiskeri har en anden oprindelse end rus-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0811.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free