Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 30
FINMARKENS AMT.
Professor Friis har i lensregnskaberne for 1567—1699 og
fogderiregnskaberne fra 1700—1815 gjennemgaaet
«skattemand-talsfortegnelser, der nævner hver enkelt skattepligtig «nordmand
og fin» i Finmarken med angivelse af bosted. Af disse
fortegnelser udarbeidede han tabeller over den egentlige almuesbefolkning,
ikke blot i det 17de aarhundrede, men helt tilbage til 1567.
Friis har udarbeidet tabeller for 160 særskilte aar.
Tallene angiver «skattemænd», hvormed menes familiefædre
eller familier. Embedsmænd, bestillingsmænd og «borgere» eller
kjøbmænd er ikke medregnede. Det er den egentlige
almuesbefolkning, som mand efter mand opregnes.
I skatteregistrene er hele tiden regnet paa samme maade
efter «skattemænd» eller familiefædre, saa at tabellerne er et
sikkert grundlag til bedømmelse af, hvorledes den norske og
finske befolkning i forskjellige tidsrum i løbet af 300 aar har
tiltaget eller aftaget.
Der fandtes hvert aar en del fattige, der fritoges for skat.
Disse opføres i registrene særskilt ligesom ogsaa de saakaldte
«springmænd» eller indflyttede. Springmænd kaldes de, som første
gang tages til mandtal, da de ved betaling af den kongelige skat
springes forbi, men derimod betaler rettighed til alle betjente lige
med andre i mandtallet indførte. Indtil 1815 er kvænerne
medregnede iblandt finnerne, men deres antal var dengang endnu
meget ringe.
Til sammenligning kan anføres, at Pontoppidan i «Finmarkske
Magazins Samlinger» angiver antallet af finnefamilier for 1756
til 642 og for 1768 til 652.
Sædvanligvis beregner man folkemængden af antallet af
familiefædre ved at multiplicere med 5. Her er imidlertid ikke
kjøbmænd og embedsmænd med.
Imidlertid er der et aar, 1815, i hvilket man kjender den
samlede folkemængde og skattemændene efter de ældre
skattelister. I 1815 var skattemændenes antal 1283 og den samlede
befolkning 7 018, hvilket giver 5.47 indbyggere for hver skattemand.
Efter Friis’s opgaver lader da folkemængden sig
tilnærmelsesvis beregne ved at antage, at forholdet mellem skattemændenes
antal og den øvrige befolkning er som 1 til 5.47.
Denne beregning er nedenfor udført fra 1567 til 1815 og
fra 1845 og senere er tilføiet antallet af finner og kvæner efter
folketællingerne, idet den blandede befolkning er fordelt mellem
de tre nationaliteter.
Antallet af finner (og kvæner) i 1835 er beregnet efter de
finske skattemænds tal 1 292, og den norske befolkning er fundet
ved at trække finnernes antal fra den samlede folkemængde.
Fra aaret 1825 er der ikke opgaver over finnernes antal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
