- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
240

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 240

FINMARKENS AMT.

I finnernes trolddom fremtræder som noget eiendommeligt
deres runebomme, finsk govdes.

Govdes eller gobdes findes afændret efter dialekterne, i
norskfinsk, kola-finsk og i Lule og Pite Lappmarker, det er ligt det
kvænske kannuS. Finnerne i Hatfjelddalen og de sydligste svenske
finner kalder runebommen gievrie.

Runebomme og ikke runebom maa være trommens rette
navn. Ordet vilde i det gamle sprog have hedt rünabumba,
sammensat af runar i betydningen af mystiske figurer, der antoges
at have trolddomskraft, og bumba, tromme.

Det er rimeligvis lettere for finner og beslægtede polarfolk
at komme i ekstase end for mere nervestærke nationer. Ikke
blot ældre reisende, f. eks. Tornæus, Scheffer, Högström og Leem,
men ogsaa nyere reisende, f. eks. Castrén, Geretz og Friis, har paa sine
reiser i Finmarken og russisk Lappland iagttaget, at finnerne
beherskes af en besynderlig nervøsitet, idet især ældre fruentimmer,
ved en ubetydelig anledning, ved et pludseligt raab, ved synet
af en modbydelig gjenstand eller derved, at en gnist med et brag
flyver ud af ilden, kan fare op i den heftigste ekstase eller
raseri. I en saadan ophidset og bevidstløs tilstand slaar de om
sig paa ven eller uven med, hvad de har i haanden eller
nærmest kan gribe, øks eller kniv, taler uforstaaelig og opfører sig
i det hele taget som de, der pludselig har mistet forstanden,
indtil de daaner hort eller falder hen i en døs og først efter nogen
hvile igjen begynder at tale fornuftig, dog uden klar erindring
om det passerede (Friis). Efter Högström har det hændt, ikke
blot, «at man i kirken har fundet hele hoben besvimet, men at
en eller anden af forsamlingen ogsaa har sprunget op i vildelse
og slaaet til dem, som sad i nærheden».

For den tilstand, hvori finnerne paa grund af denne
nervøsitet let hensættes, har de sit eget udtryk i sproget, verbet gievvot,
der betyder at være afsindig eller bære sig ad som afsindig.

De senere omtalte likkatusak eller rørelser, som er overmaade
hyppige ved de læstadianske opbyggelser, viser, at finnerne endnu
let kommer i ekstatisk tilstand.

De turanske folkeslags schamaner synes alle at have benyttet
sig af et redskab, som lignede en tromme. En saadan benyttede
ogsaa den grønlandske angakok eller schaman, der udøvede sine
kunster, men den anvendtes ogsaa til leg og anden lystighed. I
begge tilfælde slog man paa den med en træpinde og sang dertil.

Samojedernes og tungusernes schamaner har havt lignende
trommer. Trommen synes hos disse folkeslag især at være
benyttet for gjennem slag og dertil hørende sang at bringe
schama-nen og tilskuerne i den rette stemning.

Paa det etnografiske musæum i Kristiania er der en tromme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free