Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
FINMARKENS AMT.
Eskimoer ved kap York lader ogsaa hvide mænd nedstamme fra en
hund. Den stamme, som bebor Aleuterne, udleder ligeledes sin
herkomst fra hunde. Hunderibbensindianerne og tsjippevæerne
i Nordamerika tror, at de er fremgaaet af et hundeskind. Ainoerne
paa den nordlige japanske ø Jesso fortæller, at da verden var
dukket op af dyndet, kom en kvinde drivende paa et skib til den
vakreste af de øer, ainoerne bor paa. En dag saa hun en stor
hund, som svømmede hen imod hende, og da hun flygtede og
gjemte sig, raabte den: lad mig blive hos dig, jeg skal være din
følgesvend og beskytter, vær ikke ræd for noget. Hun tog imod den,
og af denne forbindelse opstod ainoer, som betyder mennesker.
Et lignende sagn har karakirgiserne, det vil sige de sorte
kirgiser; de udleder navnet kirgiser deraf, at de skal nedstamme
fra 40 jomfruer (kirk kize). Disse jomfruer kom en dag hjem og
fandt sine forældres boliger ødelagte; fiender havde bortført
mennesker og fæ. Det eneste levende væsen, de opdagede i hele
egnen, var en rød hund. Den blev deres mand og stamfader til
karakirgiserne.
I alle disse og mange lignende sagn handles der om en
virkelig nedstamning fra dyr. Ogsaa en mere rationaliserende,
vistnok ogsaa foragtelig opfatning har gjort sig gjældende paa
flere steder, saaledes kaldte kineserne det bekjendte folkefærd
hunerne med navnet ti (hunde) for at betegne dem som afkom
af hunde. En lignende foragtelig betydning ligger der vistnok i
det namdalske sagn om finnerne.
Kjølnesvisen.
Fra Finmarken kjendes kun én gammel folkevise, hvilken er
trykt af Fritzner (Nor III) og af A. Magnus i Finmarken og
desuden eksisterer i nogle afskrifter. Det viser sig imidlertid, at
alle afskrifter af visen kan føres tilbage til en kilde, nemlig
Lillienskiold, som har opbevaret den i «Speculum boreale» af 1698
under denne titel.
Visen er lokaliseret paa Kjølnes, hvor der findes nogle
levninger af gamle mure, der er gjort til et slot for Kjølneskongen,
men visen har øiensynlig fra først af intet at gjøre med Kjølnes
eller en Kjølneskonge.
Visen er imidlertid i flere henseende mærkelig.
Det sagn, som har givet visen sit emne, er den ældgamle
fortælling om Hagbard og Signe, som allerede Saxo har
gjenfortalt ca. 1200 efter samtidige kvad, og som helt ned til vore
dage har gjenlydt i folkeviser i Danmark og Sverige, foruden at
være stedfæstet i sagn paa mange steder i hele Norden.
Sagnene om Hagbard og Signe lever endnu et frodigt liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
