Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 FINMARKENS AMT.
Novgorod, som krønikerne fra det 12te aarhundrede ved at
fortælle om.
Her er et finsk eventyr fra Kistrand, hvilket er laant fra
Norge og Sverige.
Ulven og ræven.
Det var engang i gamle dage, at ulven havde dræbt en ren
til mad for sig ude i vildmarken og ædt sig mæt af endel af
skrotten; resten lod den ligge igjen. Vel tilmode gav den sig
derpaa til at gaa videre ; den vilde finde et sted at hvile paa
med sin fulde bug og vilde ogsaa lede efter mere bytte ude i
vildmarken. Den vandrede og vandrede, men fandt ikke noget
sted, hvor den kunde hvile sig. Da begyndte den atter at føie
hunger, og saa kom den ihu, at den havde niste der borte paa
sit gamle ædested. Den gik da did, hvor den skulde have
nisten, men fandt ingen, saa bare, at en ræv i dens sted aad paa
et fedt stykke. Ræven havde fundet ulvens niste og ædt og
baaret væk altsammen. Da spørger ulven ræven: «Hvad æder
bror min paa?» Ræven svarer: «Naa, et fedtstykke.» «Hvor
har bror min fundet det?» spørger ulven. «Der ligger en hest
her, som du ser,» svarer ræven; «af den hestens Iaar nappede
jeg mig en bid, bror min. Men nødig vilde den give det; den
reiste sig op og lagde sig over paa den side, hvor jeg havde
nappet en bid af laaret.» Ulven, stakkar, var saa sulten, siden
den havde mistet nisten sin. Saa sagde den til ræven: «End
om jeg ogsaa gik hen og tog mig en bid af den?» Ræven
siger vel tilmode : «Gaa du, bror min!» Naa, ulven smøg sig
hen til hesten og bed fast med tænderne sine i hestens Iaar.
Hesten for op i en fart, men ræven ruslede saa smaat afsted
efter ulven og var saa inderlig vel tilmode. Hesten satte afsted
i firsprang, og ulven, stakkar, slog tænderne fast i laaret paa
den og hang der; den fik ikke tid engang til at faa tænderne
ud. Nu var den rigtig i knibe. Imedens springer ræven ved
siden af ulven og ler ad den, skjønt den viser sig venlig og
ligesom ynker den. «Hvor reiser de nu hen med bror min?»
siger den. «Ikke ved jeg det, kjære bror, hvor de reiser hen
med mig,» svarer ulven; «med øinene tæller jeg stjernerne, men
med fødderne slaar jeg mod tørfuruerne.»
Dyreeventyret «Ulven og ræven» forekommer ikke udenfor
Norge, Sverige og Finland samt hos esterne, men did er det
kommet fra Sverige eller Finland. De fleste optegnelser falder
paa Finland, men eventyret hører utvilsomt fra først af hjemme
i Norge og Sverige. I Finland forekommer de reneste formnin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
