Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÆLDSTE GRÆNDSER MOD RUSLAND.
687
udstrakt sine voloster ind over det norske skattegebet. Omvendt
var det vel heller ikke saa lot for nordmændene nøiagtig at
angive, hvor det af dem saakaldte Finmarken hørte op.
Ved Norges nordøstlige grændser opstod der da forviklinger
med de tilgrændsende folk, især med russerne i Novgorod og de
dem underlagte kareler; en tidlang synes disse temmelig ustraffet
at have streifet om paa jagt og fiskeri i hine egne.
Ved de idelige omvendelsestog og erobringstog fra Sverige i
den første del af det 13de aarhundrede var kareler og russere
kommet i et fiendtligt forhold til svenskerne.
For at modarbeide Sverige i det østlige Finland søgte
russerne, skjønt selv kristne, at forføre de af de svenske kristnede
finlændere til frafald, og tavasterne faldt tilbage til hedendommen
og tilføiede præster og andre kristne oprørende mishandlinger.
Paa den upsalske erkebiskops opfordring lod derfor pave
Gregor ved en skrivelse af 9de december 1237 prædike korstog
imod dem, baade i Sverige, som det heder, og i naboøerne. Til
disse «naboøer» har paven maaske ogsaa, i sin mangel paa
kundskab om nordens geografi, regnet Norge, thi paa det korstog, der
udgik fra Sverige, var der ogsaa endel nordmænd med.
Toget kom istand 1240 og rettedes, som det synes, ikke straks
mod tavasterne, men mod Novgorod.
Den unge Alexander, storfyrst Jaroslavs søn, fyrste i
Novgorod, ilede til med en hær og vandt den seir (15de juli 1240),
der i senere tider skaffede ham tilnavnet «den neviske» (Nevsky).
Tavasterne selv blev dog fuldstændig undertvungne og kristnede.
Men fra denne samme tid er der hyppig tale om
fiendtlig-hed mellem de under russerne skatskyldige kareler og kong
Haakons sysselmænd. Nordmændenes deltagelse i toget 1240 maatte
vel ansees som en fiendtlig demonstration mod Novgorod og dets
undergivne, karelernes og russernes besøg.
Saa meget er vist, at fra denne tid af begyndte de idelige
og ærgerlige grændsestridigheder mellem Norge og Rusland, der
senere ledede til saa mange ubehageligheder og ikke blev
tilendebragte førend i 1826.
I midten af det 13de aarhundrede regnede Novgorod ikke
alene det nuværende Nordrusland i syd og øst for det hvide hav,
men ogsaa en del af Finmarken (altsaa af Norges rige i
vidtløftig forstand) til sine provindser.
Man har endnu flere af de overenskomster, som Novgorod i
egenskab af hel eller halv republik sluttede med sine fyrster, og
i hvilke republikens saakaldte «voloster» eller provindser stedse
opregnes, altid i samme orden og samme antal.
Den ældste af disse overenskomster er fra 1264, og den
opregner volosterne saaledes: Savolotschie (i indskrænket forstand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
