- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
693

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ÆLDSTE GRÆNDSER MOD RUSLAND. 693

uden at det siges, om toget skede landeveien eller sjøveien.
Følgen var et norsk hevntog nogle aar senere: «Aar 1419 kom
nordmænd med en krigshær paa 500 mand paa busser og
snekker og bekrigede det kareliske distrikt om Warsuga (paa
nordsiden af det hvide hav) og flere sogne i Savolotschie, bl. a. St.
Nikolai, ved udløbet af Dvina, Kigøen og Kiarøen i Onegabugten
o. fl. De afbrændte 3’kirker og nedhuggede kristne og munke,
men savolotskerne hug 2 norske snekker i sønder, og de øvrige
flygtede over havet (De russiske krøniker i oversættelse, Suomi
for" 1848).

1 1420 klages der fra landets nordlige egne over de
herjetog, som russer og hedninger længe havde foretaget mod dem,
og over den skade, som til trods for stilstandstraktaterne
til-føiedes dem. Folk i Nordland og Finmarken sendte i det aar to
lendermænd med brev til Erik af Pommern, i hvilket de klager
over den vaande, hvori de staar for russers og hedningers skyld,
der længe havde gjort stor skade; de maatte selv ligge i orlog
vinter og sommer.

En del aar senere gjentager det samme sig: «1444 drog
kareler med en krigshær mod nordmænd og bekrigede dem, og
1445 kom nordmænd med en hær til Dvina, herjede med ild og
sværd Nenoksa i bugten udenfor Dvina, dræbte nogle og førte
andre i fangenskab; men dvinaindbyggerne ilede efter dem,
nedhug deres «voivoder» Ivar og Peter og fangede 40 mand, som
sendtes til Novgorod».

Hermed endte disse streiftog eller røvertog, som havde varet
i et par hundrede aar, og som især gik ud over Finmarken, men
ogsaa over Tromsø amt.

Efterat det novgorodske fyrstendømme i aaret 1478
underlagdes storfyrsten i Moskva, og denne saaledes erhvervede sig
ogsaa Novgorods fordringer i Lappmarken, indgik i aaret 1516
styrfyrsten Vasilij IV Ivanowitsch paa en overenskomst med
Kristian II af Danmark, ved hvilken russerne forpligtede sig til ikke
at gjøre indfald i Norge eller trænge sig ind i norske fiskerier;
samme aar udfærdigede denne storfyrste et beskyttelsesbrev for
finnerne.

Forhandlinger med Rusland i det sekstende aarhundrede.

I øde og tyndt bebyggede egae faar den, som tager landet i
besiddelse, en magt, som kan komme til at spille en større rolle
end gammel ret.

Ligesom anlægget af slottet Vardøhus allerede tidlig i det
14de aarhundrede eller før bevarede landet her som norsk,
saaledes havde omvendt anlæg af russiske kirker og klostre paa det
gamle norske omraade i tidernes løb den virkning, at Rusland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0703.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free