Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORTSATTE FORHANDLINGER MED RUSLAND. 727
terne vendte tilbage efter at have fastholdt, at Lappland tilhørte
den norske krone, og efter at have foreslaaet en deling fra Trenes
til Indiager, saa at kysten skulde tilhøre Norge, indlandet Rusland.
I 1602 blev et nyt gesandtskab sendt, bestaaende af Aksel
Gyldenstjerne, Aksel Brahe og Kristen Holck, men de mødtes med
udflugter. Rusland havde hævd paa det omtvistede land; tilsidst
flk de den erklæring, at storfyrsten vilde beholde Petschenga
(Peisen kloster) med landet rundt omkring i en afstand af 5
verst, hvorimod Boris og Glebs kirke skulde blive paa kongens
side, ligeledes elven Pasreka (Pasvikelven). De andre navne
langs grændsen vidste de russiske kommissærer, som var deroppe.
Da tog gesandterne afsked efter at have lovet at melde kongen
tilbudet om en ny grændsekommission.
Kristian IV lod sig nøie med at fastholde sin og Norges ret
mod storfyrstens krav paa hele Lappland.
Kort efter indtraadte forvirring i Rusland ved de saakaldte
falske Demetriusses fremtræden, og først da Michal Bomanow
blev valgt til tsar i 1613, kunde fremmede magter i Rusland
finde en regelmæssig regjering til at forhandle med.
Endnu paa denne tid betaltes der skat til den dansk-norske
krone paa Kolahalvøen.
I manuskripter vedkommende Finmarken i det norske
rigsarkiv findes efter J. A. Friis optegnelser, som tyder hen paa, at
Norges ret til hine østlige trakter anerkjendtes af Rusland som
mere end ret over individer, eller som virkelig landshøihed. I et
regnskab for tidsrammet fra Philippi Jacobi dag (Iste mai) 1611
til Phil. J. dag 1612 over den skat, der blev «oppebaaridt og af
gammel tid haver været sædvanlig af finderne paa Nordfjeldet»
(russisk Lappland), findes saaledes anført, at der af «munkene og
borgerne i Malmis (Kola) blev oppebaaridt for deres laksefang
som følger: Af munkene for 2Va laksefang 21 kopeker og af 5
borgere, af hver for Va laksefang, 3Va kopek». Ligesaa findes
anført i mandtal over finneskatten over Vardøhus len 1599:
«Efterfølgende byer, Orre (o: Orafjord), Leidz (o: Litsa) og Bomeni,
ligger ogsaa paa Nordfjeldet, og bruger munkene i Pesand (Peisen)
kloster deres (o: finnernes) mark og elve og giver herfor paa deres
vegne til Norges krone aarligen 18 mark dansk». De til Kola
og klosteret i Peisenfjorden indflyttede russiske kolonister maatte
altsaa for at faa benytte landet og dets herligheder ogsaa betale
skat til Norges krone. Dette var derimod ikke tilfældet med de
til Finmarken indflyttede norske kolonister i forhold til Rusland.
Dette viser ikke blot, at finnerne i russisk Lappland betragtedes,
ligesom de fremdeles den dag idag betragtes, som de, hvem
landet tilhører, eller hvem det alene tilkommer at nyde godt af
dets herligheder, men med retten til at kræve skat af finnerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
