Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 FINMAFiKENS AMT.
fjordens beboere, samt de norsk-russiske fællesfinner i Neiden,
Pasvik og Peisen distrikter.
Fiskeværet, skriver Rathke omkring 1801, har et besynderligt
fremmed udseende; ved den her brugelige bygningsmaade at
lægge et fodbredt lag græstorv lig en mur om væggene af deres
tømmerhuse (man kaldte dette en torvile, da den naaede til taget
og lod kun aabuing for dør og vinduer) ser husene ud som
jordhytter. Dette medfører megen skade, da fugtighed i en saadan
torvvæg ødelægger tømmeret, men sparer meget brændsel, da
varmen vedligeholdes lettere og længere i disse end almindelige
træhuse.
40 familier, altsaa omtrent et par hundrede mennesker, bor
sammen i Vadsø, skriver Keilhau, bønderne i hytter omsatte med
torv og grønsvær, kjøbmanden i ganske anselige vaaninger af
sædvanlig bygningsmaade. Østlig paa en jevn skraaning ligger
kirken, en lav korsbygning. Vestlig ser man præstegaarden,
udvortes ogsaa ret anselig, dog nu ikke beboelig. Umiddelbart ved
fjorden, i nærheden af kjobmandens brygge og pakhuse, indtager
fiskehjelderne en ganske vidtløftig strækning. Disse stilladser
tilhører, som det væsentligste attribut, enhver beboet plads paa
Finmarkens strand, og fra dem er igjen ligesaa uadskillelige en
mængde ravne og kraaker, men især sværme af store, skrigende
maager.
Keilhau omtaler, at den masse af sne, som undertiden
sammendynger sig i Vadsø, er utrolig. I den sidst forløbne vinter
1827, var flere af hytterne ganske begravede i sneen. Beboerne
arbeidede sig med møie ud igjennem taget; i et af de store huse
maatte man stige ud igjennem vinduerne i andet stokværk. 1
præstegaarden var man i længere tid afskaaret fra al forbindelse
med naboerne. Brænde og mose til vinterfoder for kjørene
hentedes paa Raftesiden (Russesiden), thi det ho, som avledes hjemme,
var ubetydeligt, og skog gaves der aldeles ikke; noget slet torv
skar man paa Kirkeoen ved Vadsø.
Vadsø er som kjøbstad noget yngre end Vardø og
Hammerfest.
Ved loven af 22de juli 1833 blev Vadsø kjøbstad og flk
de samme rettigheder og begunstigelser som Finmarkens øvrige
kjøbstæder.
Indbyggerne var efter folketællingen 1825 240 personer, for
delt i 48 familier.
I 1834 flk byen toldopsyn.
1 midten af det 19de aarhundrede var byen gaaet tilbage,
russehandelen standsede ved det hvide havs blokade under
Krimkrigen, og der var flere aar daarlige fiskerier. Senere tog
handelen opsving, eksport og import steg. 1 1852 var tolindtra-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
