Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 72 FINMARKENS AMT
bergfuld. Denne ø er et fuglevær med lunde, alke og maager,
men var ikke beboet af folk.
Husstappen er rund, klippeagtig, uden skog, med lyng og
med lidet græs. Den havde annekskirken under Ingøen
præstegjeld paa søndre side og 3 nordmænds gammer eller jordhytter;
de brugte de to forrige øer til slaatteland.
Baagstappen, den østligste, er rund, lavberget, lynget, uden
græs, skog og folk.
De tre første Stappen-øer er høie med klipper og mere
synlige; de kaldes sædvanlig derfor moderen med sine to døtre, ved
hvilken moder forstaaes Storstappen midt imellem Stauren og
Husstappen.
Udenfor Stappen-oerne fangedes kveite til rav og rækling.
Stappene havde efter Paus været beboet af over 40 mand,
og der har staaet en kirke, men i 1753 boede der kun 4 mand;
kirken var da reven og folket lagt til Maasø.
Paa Maasø thing 1773 bortforpagtedes Ingoen paa 3 aar
ä 2 rdl. 2 mark til Nils Jettesen, Hjelmsø paa 3 aar ä 3 mark
18 skill, til Rasmus Hansen, medens der paa Stappene intet bud
opnaaedes, da de sidste forpagtere havde lidt skade ved russernes
fornærmelse og indtrængelse paa dem.
Paa den største af Stappene boede i 1802, da Bathke reiste
i Finmarken, en nordlænding, der var flyttet hid fra Sandfjord
indenfor Tunes paa Magerø. Pladsen i Stappene var med
underliggende jord omtrent af en mils omfang og med det fordelagtigste
beliggende til fiskeri. Eieren var selv flyttet derfra og tillod
nær-værende beboere at bruge stedet uden betaling; paa spørgsmaalet
om aarsag til en saa besynderlig forringelse af eiendom blev
svaret allevegne, at denne ensomme afsides levemaade og
vanskelighed at faa brændsel, som aarlig tiltog, gjorde det næsten
umuligt at bebo disse egne, og at familierne dels uddøde, dels
flyttede. Man paastod, som ei syntes urimeligt, at denne plads, der
nu neppe ernærer en familie, i ældre tid havde havt 7 opsiddere.
Efter fogdernes opgaver var ved udgangen af 1900 antallet
af skyldlagte eiendomme i Maasø herred 254, og deres samlede
matrikulskyld 275 kjør og 2 faar.
I den officielle statistik er disse 254 «særskilt skyldlagte»
eiendomme opført med en samlet matrikulskyld af 1 ;i7 mark.
Som jordbrug og jordlodder efter folketællingen anføres 134
særskilt skyldsatte» brug i Maasø herred, tilsammen af skyld
81 mark, og 148 «ikke særskilt skyldsatte» brug, tilsammen 282
brug i Maasø herred.
Disse 134 «særskilt skyldsatte» brug er fordelt paa større
og mindre brug saaledes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
