- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
365

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TAN’KN HKKKKM.

3<>5

Dalen er temmelig aaben i de nederste 2—3 km. Der er næsten
ingen vegetation.

Køifjord fjeld mellem Kisdalen i øst og Køifjordvøtns dalføre
(Risfjordelven) i vest, 456 m. høit, er lladt i liøiden. Fjeldets
skraaninger er steile mod saavel Risdalen, Dyfjord som Koivøtn.
Fra nord gaar en 6 km. lang dal, Trolddalen, op i fjeldet.
Fjeldet er næsten nden plantevækst.

Sandfjeldet (Ravrrocærro) ligger sydvest for Køif jordfjeld.
Det er trigonometrisk punkt, 486 m. høit; det er uden
vegetation.

Mellem Køijjorden i nord og Hopsfjordens arm Iversfjorden
gaar et 18 km. langt dalføre, hvis høieste del. 3 km. fra
Ivers-fjord, ligger 240 m. over havet. Dalen har steilt fald mod
Iversfjord og gjennemstrømmes paa denne side af Hotnelven. Den
del af dalen, der helder nordover, gjennemstrømmes af
Risfjord-elven. I dalens nordre del ligger Køifjordvatn, 3 km. langt,
27 m. over havet. Nord for Køifjordvatn deler dalen sig. I
dalbunden er græs, der omkring Køifjordvatn er noksaa
frodigt. I kilometer syd for Køifjordvatn fører en trang sidedal
med steil stigning østover mod dalen om Dyfjord. Pashoiden
mellem dalene er her ca. 300 m.

Strækningen vest for Risfjordelven er Had eller svagt
bølgeformet. Her er en hel del vande, nogle ca. 2 km. lange, nogle
med afløb til Hopsfjorden, andre med afløb til Nordishavet.
Her er sparsom vegetation, mest omkring vandene. Omkring
disse og i de storre dalførers bund er der endel græs; i enkelte
dalforer, f. eks. omkring Køifjordvatn og langs Mehavnelven, er
græsvæksten endog frodig. Ellers er der mest storstenet ur, et
trist, graat og øde land.

Paa halvøens nordre del mellem Køif jord og
Stein-vaag-Sandfjord er et forland 4 km. langs kysten, 1 a 2 km.
bredt.

Fjeldet paa halvøen mellem Makjelfjorden i øst og
Kinnar-odd-Sandfjorden i vest naar 308 m. o. h., mod havet er der
steilt. Halvøen ender i Nordkyn eller Kinnarodden, som selve
odden kaldes.

Dale paa Nordkynhalvøen foruden de for nævnte er:

Sandfjordelvens dalføre, ca. 25 km. langt, har i den øvre
del nogle større, smale vande (,247 meter over havet), hvorfra
Sandfjordelven løber ud. Dalen munder ud ved gaarden
Sand-fjord i Steinvaag-Sandfjorden. Dalbunden er mosgroet og
græs-bevokset.

Futelvens dalføre, ca. 22 km. langt, er øverst oppe aabent,
men bliver senere næsten som en kløft Enkelte steder danner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free