Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TANEN HEKHKD.
•HH 1
6 til 7 km. vest for Vesterbugten i Vestertana ligger:
Jiertasvatn (Jiertasjavrre), 303 m. o. h. og 4 km. langt.
Halvøen mellem Vestertana og Langfjorden er ikke meget
rig paa vande; en del smaavande ligger alle i et belte langs
Vestertana, ca. 3 km. fra kysten. I halvøens indre er de største
Bokselvvøtn.
Nordkynhalvøen har mange vande, især i den vestre del.
Nordfor Hopsfjordens bund ligger i en krands:
Hestevatn, 210 m. o. h., Akrevatn, 213 m. o. h., og Johansvatn
med et utal af smaavande rundt om. Omgivelserne er flade.
Alle disse 3 vande har aflob gjennem Iversfjordelven til Iversfjord.
Køijjordvatn, 27 m. o. h., 1 km. sydvest for Koifjordens
bund, er 3.4 km. langt. I vandet ligger endel holmer. Det har
afløb igjennem Risfjordelven til Risfjord.
Paa østsiden stiger fjeldsiden temmelig bråt henimod 300 m.
Vandet er rigt paa ørret og røyr; men der fiskes saagodtsom ikke
i vandet.
Omtrent midt paa Nordkynhalvøen ligger:
Langvatn, ca. 5 km. langt, 16b m. o. h.; det har afløb i
sydenden til Sandfjordelven. Der er enkelte holmer i vandet.
1 til 2 km. vest for Langvatn ligger:
Hysevatn, 159 m. o. h., der dannes af Futelven.
Storvatn, 37 m. o. h., har steile omgivelser, især paa
vestsiden Der er afløb til Vesterbotn af Skitt-enfjord. Det er rigt
paa fisk, især paa ørret.
1 Tana er laks, sjøørret, ørret, røyr, sik, harr, lake, gjedde,
abbor og gorkime.
Tana er rig paa laks, og listet i denne elv er før omtalt
(bind I, pag. 635).
I Leirpollelven, der længere op (ca. 1 km.) kaldes Julelven, gaar
der nu ikke synderlig laks op. Saavel den gydende laks som
yngelen er opfisket, laksen ved goldem og lyster og yngelen
ved sinaamaskede garn og ved snare, som her er meget
i brug.
I Maskejokka eller Rappelven, bielv til Tana, skal der i
enkelte aar gaa op ikke lidet laks. Tanafolk driver imidlertid ikke
fiske i denne elv; for beboerne, der bor nær elven, er let og
bekvem adgang til at fiske i selve Tana, hvor der næsten hvert
aar paa dette sted er godt og endog rigt fiske. Oppe i
Maskejokka, ca. 20—30 km., drives et ikke ubetydeligt fiske om høsten
af polmakkere, der kommer derhen over fjeldet. De har heroppe
gammer og baade. Her foregaar fiske med smaabændte garn og
med lyster.
Langfjordelvtn, der gaar gjennem ubeboede trakter, er lidet
kjendt; der skal gaa ikke lidet laks op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
