Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4U8 FINMARKENS AMT.
1890. 19011.
Faar.......1 603 1 083
Svin....... 1 1
Rensdyr ..... 21560 21349
Hons ’.......89 143
Kjørene er en gammel finnerace; de er ikke store, men
udmærkede melkekjør. I 1850—1860 kom der okser fra Rusland,
men russekjør er der ikke nu.
Der er i de senere aar gjort forsøg med indførelse af stam
okse fra Nordland, men befolkningen har ikke været tilfreds med
afkommet.
Fædriften er Næsseby herreds fornemste næringsvei næst
fiskerierne i Varangerfjord, til hvilke ikke alene befolkningen i
Næsseby herred, men i gode aar ogsaa den længere inde i
landet i naboherrederne boende befolkning soger.
Paa grund af den forholdsvis lette adgang til foder paa ud
slaatterne og de gode beiter burde fædriften staa høiere.
Der er mangesteds tilgang paa hjælpefoder, ved kysten af
fald fra fiskeriet, tang og lyng, inde i landet renmose. Disse
surrogater udgjør ofte endog hovedfodret.
Kjørene giver alligevel ofte i forhold til sine livsvilkaar og
sin størrelse en betydelig melkemængde.
Ved omhyggeligt udvalg af avlsdyr og godt stel vilde denne
race kunne bringes op til at blive et fordelagtigt melkekvæg.
En del kreaturer opdrættes til salg.
Heste kommer fra Finland, men disse heste har adskillige
feil, daarlige ben. Nu er der kommet hopper af fjordrace; de
passer bedre. Der opdrættes nogle heste.
Sauerne er den gamle finnerace blandet med cheviot.
De fastboende i Næsseby herred har som regel ren, som om
sommeren følger flytfinnernes renhjorder og passes mod en vis
godtgjørelse.
En hel del af de ren, som streifer om paa
Varangerhalvøen om sommeren og i Sydvaranger om vinteren, regnes for
hjemmehørende i Næsseby; der angives ved tællingen i 1900
over 21 000 ren.
Om sommeren beiter renhjorderne paa Varangerhalvøen.
Ved det mellem Varangerfjordens bund og over til Tana
opførte rengjærde, Skippagitrragjærdet. som efter bevilgning i
1893 er bleven istandsat og gjenopført, holdes renen paa
Varangerhalvøen hele sommeren. Gjærdet bestaar af høie pæle med
paaspigrede vandrette bord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
