Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELIGGENHED, STØRRELSE, NAVN, GRÆNDS., INDDEL., KARTER. 21
å jour og trykkes, eftersom de gamle oplag er opbrugt.
Foruden de nævnte af kommunen trykte karter udgives karter i
forskjellig maalestok ved privat foranstaltning, hvilke karter er
reproduktion af kommunens opmaalingskarter.
Geologisk kart over Kristiania by af K. O. Bjørlykke er
udgivet af Norges geologiske undersøgelse 1898.
Karter over Kristiania omegn er rektangelkartet Kristiania i
maalestokken 1:100 000, udkommet i 1869 og 1900.
Kart over Kristiania omegn i 6 blade i maalestokken
1:25 000; blad nr. 4, der omfatter Kristiania by med nærmeste
omegn, udkom i 1908.
Sjøkarter over den indre del af Kristianiafjorden er:
Hovedkartverket i maalestok 1 : 50 000, Kristiania—Drøbak, er
udgivet i 1865.
Kart i maalestokken 1 : 25 000 fra Kristiania til Bundefjorden
og Spro er udgivet i 1901.
Alle norske sjøkarter rettes og stemples for hvert aar af
den geografiske opmaaling.
Byen og dens gater.
Akerselven gaar gjennem Kristiania by i retning fra nord til
syd og deler byen i en vestlig og en østlig del. Den vest for
elven liggende del af byen er større end den øst for samme
liggende. Ellers er de forskjellige bebyggede dele af byen ikke
adskilte ved skarpe, naturlige grændser, om der end er enkelte
fremtrædende høider som Akershus slot, St. Hanshaugen,
Kampens park og Ekeberg. Enkelte dele af byen og dens omgivelser
bærer særskilte navne som Oslo eller Gamlebyen, Vaalerengen,
Kampen, Tøien, Rodeløkken, Grünerløkken, Grefsen, Sandaker,
Bjølsen, Sagene, Vaterland, Grønland, Enerhaugen, Hammersborg, Homansby,
Hægdehaugen, Uranienborg, Frogner o. s. v. Dette er dels navne
paa gamle forstæder, dels paa ældre løkker og gaarde.
Ved beskrivelsen af byen kunde benyttes en administrativ
inddeling eller bj’ens inddeling i menigheder, men da grændserne
for deslige inddelinger forandres, turde det maaske falde
bekvemmere at bruge større gader som grændser for de dele af byen,
sem beskrives. Dette er en helt vilkaarlig inddeling kun til brug
ved beskrivelsen af byen. I det følgende er da byen inddelt paa
følgende maade:
Den gamle by med Akershus slot eller strækningen syd for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
