Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG DENS GATER.
99
baandvæv, traadnøster etc. Skabet midt imod rummer et par
store bryggekar.
Skabet i det indre hjørne indeholder de til madstellet brugte
redskaber. Endvidere staar i en særlig montre en kogekjedel
paa sit jernstativ.
1 vægskabene er tøiprøver, sengestolper, længere fremme et par
sko etc. foruden (midlertidig) tegninger af ornamenterede sager.
Fritstaaende i nærheden af hestene staar en broncebeslaaet
træbøtte med vakre emaljebeslag, et fremmed (vesterlandsk)
arbeide.
Fremfor første vindu en jernbeslaaet ekekiste. I pultmontren
under et vindu midt i salen er en del mindre ting, kammer, det
af skind flettede baand til skibets ror med mere.
Tunebaaden, som var det første større norske vikingeskib,
blev udgravet i 1867. Den blev fundet i en gravhaug ved Visterflo
paa gaarden Haugen, dengang i Tune, nu i Rolfsøy præstegjeld.
Mesteparten af de deri nedlagte oldsager gik tabt. Da den
fremkom, var den de første rester af et vikingeskib og vakte
derfor stor opmærksomhed.
Det kemiske laboratorium, opført i 1873, ligger i Fredriks
gate 3 paa en tomt, hvis areal er 6456.50 m.2 Bygningen er
i 2 etager med et midtparti, som hæver sig over fløiene. Til 1ste
etage fører en hovedindgang fra Fredriks gate. I
laboratoriebygningen er auditorier, arbeidsværelse for kvalitative og kvantitative
analyser og andre kemiske arbeider, vagtværelser og kontorer.
Denne bygning har i undergrunden dels fjeld og dels ler,
hvoraf følgen var, at den ene del af bygningen sank allerede
under opførelsen, saa murene slog revner, og den har hele tiden
været gjennemsat af talrige sprækker.
Tullinløkken afsluttes i øst af Statens kunstmuseum eller
Nationalgalleriet, en rød renaissancebygning, der er opført i 1878.
Bygningen bestaar af et midtparti og den søndre fløi, medens den
nordre fløi mangler. Midtpartiet er 30 m. langt og 31.5 m. dybt,
den søndre fløi er 27 m. lang og 27.5 m. bred. Bygningen er af
mursten med vindus- og dørindfatninger af huggen sten.
Bygningen indeholder en underetage med udstillings- og lagerrum.
De to hovedetager optages af- udstillingssale for skulpturarbeider
og malerier. Loftetagen indeholder kobberstiksamlingen,
læseværelser og bibliotek. Bygningens midtparti er efter
overenskomst af 5te oktober 1901 af Kristiania kommune overdraget til
staten fra 1ste januar 1903. Bygningens værdi blev ved
overdragelsen anslaaet til 350 000 kr. Tilbygningen af den nye
søndre fløi er udført i henhold til storthingsbeslutning af 30te
april 1904 og kostede kr. 324 674.30.
Kunstmuseets skulpturafdeling har afstøbninger af antik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
